Aarhus Universitets logo
NOVEMBER 2023 TEMA
”En sommer i ekstremernes tegn” lød en af mange foruroligende avisoverskrifter i sommerens løb, hvor naturbrande, kæmpehagl på størrelse med tennisbolde og rekordvarme oceaner har præget nyhedsbilledet verden over. Vi har besøgt Center for Miljøhumaniora for at høre, hvordan humanistisk forskning bidrager til den grønne omstilling.
Global opvarmning, klimaforandring, klimakrise. Sproget er med til at skrue op og ned for alvoren og former den måde, vi tænker om klimaet. Sproget kan kalde på politisk handling, og det kan fralægge sig ansvar. Esben Bjerggaard Nielsen er klimaretoriker på Aarhus Universitet og tager her temperaturen på klimadebatten.
Danskernes forbrug af kød belaster klimaet. Men det er ømtåligt at gribe ind over for danskernes madvaner og fører ofte til heftige debatter på de sociale medier. I et nyt studie fra Aarhus Universitet undersøger en forsker, hvorfor kødskam og klima ikke er danskernes livret.
Jussi Parikka er professor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab og aktuel med en international udstilling om klima, kunst og teknologi. Læs mere om den aktuelle udstilling og bliv klogere på samarbejdet mellem kunst og videnskab.
Lektor Peter Mortensen er ikke i tvivl om, at klimafiktion kan hjælpe os til at blive klogere på de udfordringer, klimaforandringerne fører med sig. Måske kan den endda også inspirere til forandring.
De humanistiske fakulteter og forskningsmiljøer på landets universiteter har sammen formuleret fire overordnede missioner for humanvidenskabelig bæredygtighedsforskning. Missionerne sætter mål og retning for, hvordan humanvidenskaberne vil bidrage til den grønne omstilling gennem mere bæredygtig adfærd på individ- og samfundsniveau.
Se vores liste af forskere med ekspertise i emner relateret til klima.
Klima
HUMANIORA
