Jussi Parikka er professor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab og aktuel med en international udstilling om klima, kunst og teknologi. Læs mere om den aktuelle udstilling og bliv klogere på samarbejdet mellem kunst og videnskab. 

Af Anja Kjærgaard

Du er aktuel med udstillingen ”Climate Engines”, en stor udstilling om klima, kunst og teknologi, der netop er åbnet i Gijon i Spanien og løber frem til 25. maj 2024. Hvem henvender udstillingen sig til, og hvad kan man opleve? 

- Udstillingen henvender sig til den brede offentlighed og vises på Laboral, som er et centralt sted på den europæiske kunst- og teknologiscene. Min medkurator, Daphne Dragona, og jeg fik til opgave af det moderne kunst- og kulturcenter i Athen Onassis Stegi at lave dette projekt. Det er et projekt, som skal tage fat på spørgsmål om klimaforandringer ved at kombinere kunst og teknologi og samtidig knytte nogle internationale temaer til den lokale region Asturien. På den måde trækker udstillingen på aktuel forskning inden for humaniora, kulturteori og digital kultur, samtidig med, at den ikke kun henvender sig til akademikere. Værkerne appellerer til den brede offentlighed med video, film og installationer, der på nye måder viser, hvordan vi får viden om klima og vejr, og hvordan denne viden også relaterer sig til bredere spørgsmål om klimaretfærdighed.  

Hvad kan man opleve ud over kunstværkerne? 

- Ud over kunstværkerne arrangerer projektet workshops for lokale grupper. Vi har lige haft en workshop om Asturien-regionen, hvor geografer, miljøforkæmpere, medieteoretikere, kuratorer og kunstnere fik til opgave at tænke grundigt over, hvad idéen om klimaasyl kan betyde. Vi har også lige haft en workshop om svampe, som blev afholdt af kunstneren Matthias Fritsch. Emnet var relateret til hans fantastiske svampeinstallation – levende skulpturer – og skulle samtidig øge kendskabet til svampenes kernerolle som en del af livets globale processer. 

Hvorfor hedder udstillingen: “Climate Engines”, og hvordan er den kommet i stand? 

- Jeg er uddannet kulturhistoriker inden for naturvidenskab og teknologi og skriver primært bøger. Men i løbet af de sidste 10 år har jeg arbejdet tæt sammen med medier, kunstinstitutioner og kunstnere, hvilket også har ført til, at jeg er blevet inviteret til forskellige udstillinger såsom Climate Engines. Det er en rigtig god måde at finde nye, bredere målgrupper på. Climate Engines hentyder til, at klima og vejr er dynamiske systemer – som består af mange indbyrdes forbundne systemer, fra hydrosfæren til atmosfæren, fra biosfæren til det, der for nylig også er blevet betegnet som teknosfæren, som består af globale teknologiske transformationer. I den forstand kan f.eks. oceanerne og skovene betegnes som en del af de “motorer”, der opretholder livet på Jorden. 

Kan du beskrive hovedtemaer eller nogle af de centrale budskaber, der udforskes i udstillingen? 

- Ud over vores interesse for innovative tilgange til klimaforandringer, der involverer kunst og teknologi, lægger vi også stor vægt på klimaretfærdighed. Vores 27 kunstnere består af både kendte og nye individuelle kunstnere og kunstnergrupper. Gennem forskellige casestudier undersøger kunsterne emner lige fra viden, som oprindelige folk besidder, til spørgsmål om at bruge temperatur som våben. Klima og vejr er således ikke kun naturskabt, men skabes hele tiden. For eksempel undersøger forskeren og kunstneren Susan Schuppli brugen af kulde som tortur i forskellige casestudier fra USA og Canada. Alle kunstværkerne undersøger på en eller anden måde idéen om, at i en tid med menneskeskabte klimaforandringer er alt vejr kunstigt. Det er en provokerende påstand, men også nyttig i forhold til at understrege, at det er forskelligt, hvordan klima og vejr kan forstås. 

Hvordan ser du kunstens rolle i forståelsen af klimaforandringer og miljøspørgsmål? 

- Vi kan nå ud til et større publikum gennem kunst – og udstillinger – end vi ofte kan gennem akademisk arbejde. Derfor er det en vigtig del af det akademiske arbejde for at opnå indflydelse i samfundet. Kunstnere er også ofte involveret i meget interessante samarbejder. En af de opgaver, vi lavede, var sammen med kunstnerduoen Matterlurgy fra London, der arbejdede med havforskning i National Oceanography Centre i Southampton i Storbritannien. Et rigtig godt eksempel på samarbejdet mellem kunst og videnskab.

Hvordan kan kunst og kultur bidrage til at fremme forståelsen og handlingen på klimaområdet? 

- Kunst kan fremme formidlingen af forskning, men det er ikke den eneste rolle, kunst og design spiller. Ofte bliver de reduceret til blot at være værktøjer til at formidle miljøvidenskabelige resultater, hvilket er virkelig begrænsende. Viden om kunst kan være med til at sammenkæde mange af de spørgsmål, vi også har inden for humaniora, for eksempel vedrørende klimaretfærdighed eller vedrørende afkolonisering i forhold til miljøforandringer. At forstå de komplekse sociale og kulturelle sammenhænge, ​​hvori klimaviden samles og implementeres, er en del af dette. For eksempel at inddrage oprindelige stemmer i diskussionerne. Dette er en del af ofte ganske dokumentariske kunstneriske værker, som for eksempel den brasilianske kunstner Barbara Marcels Ciné-Cipó – Cine-Liana film, som også er en del af vores udstilling. Filmen fokuserer på det massive Amazon Tall Tower-observatorium, et videnskabeligt forskningsanlæg i Amazonas regnskov i Brasilien, og hvordan lokale indfødte aktivister forholder sig til projektet og dets måde at rammesætte blandt andet klimaændringer på. 

Du er også aktuel med en bog, hvis tematik relaterer sig til udstillingen. Bogen hedder ”Words of Weather”. Hvem henvender bogen sig til? 

- Bogen er blevet udgivet på engelsk og græsk, og snart bliver den også udgivet på spansk og kinesisk. Det er slet ikke et typisk udstillingskatalog, men en ordliste over alternative termer for vejret. En slags politisk økologi vedrørende vejret. Den omfatter mange af verdens førende medieteoretikere, teoretikere inden for arkitektur og mange andre akademikere, kunstnere og forfattere. Den indeholder korte indlæg, som provokerer, om ord såsom luft, atmosfære, aerosol, fugtighed, troper, bølger og vind. Min kollega i Aarhus, May Ee Wong, har skrevet indlægget om ekstremer (som i Extreme Weather).  

Er der en sammenhængende tematik mellem udstillingen og bogen? 

- Det, som udstillingen gør med kunstværker, gør bogen i et mere akademisk format, selv om nogle af teksterne er mere eksperimenterende og kunstneriske end akademiske. Og bøger bliver læst i lang tid, hvilket betyder, at mange af teksterne forhåbentlig også vil være en del af bredere diskussioner inden for miljøhumaniora og kunst. Vi har netop lanceret det nye forskningsprogram Environmental Media and Aesthetics, så vi håber også at kunne støtte og katalysere mere af denne type arbejde, der bygger bro mellem kunst, videnskab og humaniora.