Lektor Peter Mortensen er ikke i tvivl om, at klimafiktion kan hjælpe os til at blive klogere på de udfordringer, klimaforandringerne fører med sig. Måske kan den endda også inspirere til forandring.
Klima står højt på den globale dagsorden og er i mange sammenhænge blevet et synligt tema, der gennemsyrer værker inden for kunst og kultur. Litteratur er ingen undtagelse, for her kaster flere og flere forfattere sig også over spørgsmålet om Jordens skæbne. Det gælder for eksempel canadiske Margaret Atwood, amerikanske Kim Stanley Robinson og danske Theis Ørntoft. På trods af deres forskellige stilarter og tilgange til litteratur har de alle bidraget med værker, der har formået at fremhæve vigtige spørgsmål om blandt andet bæredygtighed og klima.
Litteratur og fiktion skal bidrage til at oplyse, inspirere og skabe opmærksomhed omkring vigtige budskaber. Klimafiktion skal således formidle betydningsfuld viden og kaste lys over de klimaudfordringer, vi i øjeblikket ser i øjnene. Men hvordan trænger denne type genre igennem til læseren og inspirerer til forandring?
En af vores udfordringer med klimaforandringerne bunder i en fantasiløshed. Vi har svært ved at forestille os konsekvenserne af det her radikalt forandrede miljø, som vi bevæger os ind i.
- Peter Mortensen, lektor i engelsk
”Klimalitteraturen indeholder dystopiske og apokalyptiske elementer, der konkurrerer side om side med elementer af utopi og håbefuldhed. I forskningen debatterer man, hvilken type fortællinger, der skaber mod og inspiration til forandring. Nogle mener, at man kan påvirke mennesker ved at advare dem om, hvor galt det kan gå, mens andre ser løsninger og håb som drivkraften,” forklarer Peter Mortensen.
Litteratur og fiktion sætter desuden fantasien i gang og, ifølge Peter Mortensen, er det noget af det vigtigste, når vi snakker om, hvilke egenskaber, klimafiktionen egentlig besidder.
”En af vores udfordringer med klimaforandringerne bunder i en fantasiløshed. Vi har svært ved at forestille os konsekvenserne af det her radikalt forandrede miljø, som vi bevæger os ind i. Her kommer klimafiktionen ind i billedet, for den kan sætte både fantasi og empati i gang hos os. Fortællingerne kan inspirere os til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes og bedre, og de fiktive karakterer, som vi knytter et følelsesmæssigt bånd til, fortæller os, at vi bør være investerede og interesserede i det her,” siger Peter Mortensen.
Vi skal dog passe på med at overdrive, hvor meget litteratur kan udrette eller forandre i den virkelige verden, mener Peter Mortensen. Den har ikke samme magt, som den havde for 100 år siden, hvor forfatterne påvirkede den offentlige samtale på en anden måde, end de gør i dag. Forfatterne spiller stadig en central rolle i at forme og udfordre samfundsmæssige normer, men i dag kigger de ind i udfordringer, der ikke var til stede tidligere. Dalende læselyst og -vaner samt teknologiens uendeligt lange underholdningskatalog udfordrer litteraturens position og åbner døre for nye måder at formidle fiktion og underholdning på. Derfor er vi måske også nødt til at revurdere litteraturens potentiale.
”Først og fremmest kan man jo spørge sig selv, hvem der læser de her romaner. Er det de hårdhudede klimaforandringsskeptikere, der begynder at læse klimalitteratur og bliver overbevist af romaner? Det har jeg svært ved at tro på. Men jeg tror på, at litteratur og fiktion kan være med til at skubbe en igangværende udvikling i en bedre retning, og at det kan bidrage til at ændre den måde, vi taler om vigtige emner, som for eksempel klima, på.”
Klimafiktionen er blæst i en retning, der er langt mindre spekulativ, end den tidligere har været. I 70’erne var spørgsmålet om global opvarmning noget, mange opfattede som en usandsynlig, videnskabelig hypotese. Først i løbet af de sidste 25-30 år har vi været i stand til virkelig at forstå, hvordan det hænger sammen, og dét har ændret klimalitteraturen.
”Rent videnskabeligt er vi blevet meget klogere, og konsekvenserne står klarere i dag. Det afspejler sig i litteraturen. Der er en vis form for desperation og en søgen efter muligheder og løsninger at spore i den nutidige klimalitteratur og -fiktion. Vi nærmer os nogle af de tipping points, som gør, at vi mister noget af den handlekraft, vi troede, vi havde. Det gør, at dele af litteraturen bliver meget mørk. Dog forsøger andre forfattere stadig at forholde sig til muligheder og skriver mere håbefuldt,” forklarer Peter Mortensen.
Han fortæller i forlængelse heraf, at klimalitteraturen i virkeligheden beskæftiger sig med det fænomen, der kaldes ’global weirding’. Oversat til dansk kan vi kalde det global underliggørelse, og det betegner alle de besynderlige og ekstreme vejrforhold, som klimaforandringerne medfører. ”Underlig fiktion” findes i alle afskygninger, men i relation til klima, fortæller Peter Mortensen:
Den her type fiktion bevæger sig væk fra den traditionelle didaktiske klimalitteratur og forsøger at indfange, hvor underlig verden er ved at blive. Gennem nye perspektiver hjælper den os til at forstå den underlige situation, som vi har skabt for os selv.
- Peter Mortensen, lektor i engelsk
Klimalitteraturen er desuden blevet mere mangfoldig og nuanceret. Peter Mortensen fortæller, at klimalitteraturens udgangspunkt var stærkt domineret af en maskulin videnskabsforståelse og et angloamerikansk verdenssyn. Den nyere bølge af klimafiktion kommer derimod fra mange forskellige steder i verden, heriblandt også Skandinavien og Danmark samt det globale syd. På den måde rummer genren flere nuancer og perspektiver, end den tidligere har gjort.
Peter Mortensen kommer med sit bud på tre vigtige og skelsættende værker, der har sat klima på dagsordenen.
The Day After Tomorrow, 2004
”Den mest sete film om klimaforandring nogensinde. En katastrofefilm, der handler om, hvordan klimaforandringerne skubber verden ud i en ny istid. Rent filmteknisk er den ikke noget mesterværk, men den er utroligt vigtig, fordi den virkelig trængte igennem til et enormt stort publikum.”
På trods af filmens dramatiserede og spekulative science fiction-fremstilling af temaet, bidrog den til øget bevidsthed om klimaændringer og de potentielle konsekvenser heraf. Blandt et bredt publikum skabte den kommercielle succes opmærksomhed omkring et tema, som i denne tid endnu ikke var særligt berørt.
An Inconvenient Truth, 2006
”En amerikansk dokumentarfilm med den tidligere politiker og vicepræsident Al Gore i hovedrollen. Den er lavet med afsæt i Al Gores foredrag om klimaforandringer, som han i årevis holdt. I 2007 vandt den en Oscar, og i det øjeblik fik populærkulturen og Hollywood øjnene op for problematikkerne omkring klimaforandringer. Emnet blev således gjort til noget, man kunne behandle i populærkulturen og blev på den måde skelsættende for vores forståelse og opfattelse af klimaudfordringerne.”
I mange hjem og samfund blev filmen en samtalestarter og satte klimaændringer højt på dagsordenen. Dokumentarfilmen inspirerede til aktivisme og engagement fra en bred vifte af mennesker, hvilket i sidste ende førte til krav om handling fra politikerne. Samtidig bidrog Al Gores arbejde til at sætte yderligere pres på beslutningstagere og politikere for at tage klimaforandringer mere alvorligt.
Biernes Historie, 2016
”Den mest succesrige nordiske roman inden for klimalitteratur, som blev meget populær, da den udkom. Den handler om, hvordan verden ville se ud, hvis bierne forsvandt. Og det er faktisk et enormt relevant scenarie, for hvis bierne fortsætter med at uddø, som de gør i øjeblikket, så får vi nogle problemer, som er meget større, end dem vi normalt går og tænker på.”
Romanen stiller skarpt på vigtigheden i at beskytte biodiversiteten og sætter desuden sammenhængen mellem natur, økosystemer og klima under lup. Med et budskab, der skiller sig ud fra mange andre klimalitterære værker, inspirer Maja Lunde læsere til at engagere sig i klimadebatten og støtte initiativer for at beskytte biodiversiteten.
Klimafiktion er en fællesbetegnelse for mange forskelligartede værker, der har det til fælles, at de på den ene eller anden måde beskæftiger sig med klimaforandringer og miljøspørgsmål. I litteratur- og filmverdenen har fænomenet gjort så markant et indtog, at naturen, klimaet og miljøet har fået sin helt egen genre: cli-fi (climate fiction) eller på dansk: klimafiktion. Genren spænder vidt og rummer værker af både mørke, dystopiske temaer og håbefulde, utopiske elementer. Gennem fiktive scenarier og karakterer skildrer og udforsker klimafiktionen det uomgængelige grundvilkår, klimakrisen har udviklet sig til at blive.
HUMANIORA