Danskernes forbrug af kød belaster klimaet. Men det er ømtåligt at gribe ind over for danskernes madvaner og fører ofte til heftige debatter på de sociale medier. I et nyt studie fra Aarhus Universitet undersøger en forsker, hvorfor kødskam og klima ikke er danskernes livret.

Af Marianne Ester Back

Det kan få folkestemningen i kog, når North Side vælger at holde kødfri festival, kostrådene bliver klimavenlige eller diverse burgerkæder lancerer plantebaserede burgere. Eller som nu hvor en ny rapport fra den grønne tænketank Concito rammer medierne og entydigt viser, at danskernes kødforbrug er og bliver den store synder i udledningen af CO2.  

Men hvorfor bliver det så nærgående, når klimadiskussionen handler om vores mad og særligt vores kødforbrug? Hvad er det for nogle argumenter og temaer, vi bevæger os inden for, når det handler om kødkontroverser? Det har ph.d.-studerende Amalie Scheel Nielsen sat sig for at undersøge ved at analysere kommentarsporerne på en række offentlige Facebookgrupper og –sider. Projektet diskuterer derfor også fremtiden for fødevarer og det bæredygtige måltid. En del af projektets mål er også at forstå, hvad det betyder at ændre spisevaner for mennesker med en dansk kulturel baggrund, og hvordan forslag om ændringer i kødforbrug bliver modtaget.

Mere end bare mad 

Ifølge Amalie Scheel Nielsen adskiller diskussionen omkring kød sig fra andre klimadiskussioner, da den handler om meget mere, end hvad vi putter i munden:  

”Mad er også en måde, vi indgår i fællesskaber på. Det er en måde, hvorpå vi føler os danske eller tilhører bestemte kulturelle traditioner.  Mad er derfor en betydningsfuld del af vores nationale identitet.” 

Kødet er for danskerne en stor del af den nationale selvforståelse og indgår i mange af vores nationalretter som frikadeller, flæskesteg og stegt flæsk. Amalie Scheel Nielsen peger desuden på, at for mange danskere er kødet måltidet og ofte centrum på tallerkenen, mens grøntsager er tilbehør. Men det er også noget, vi er blevet opdraget til. Amalie Scheel Nielsen forklarer:  

”Vi har også en historie, hvor svineproduktionen har været en rigtig stor del af vores økonomi, så på den måde har der også været en masse politiske tiltag for at få kød til at være en del af danskernes madindtag.” 

En af kampagnerne var "Gris på gaflen", som blev lanceret i 1957 af Eksport Svineslagteriernes Salgsforening. "Gris på gaflen" skulle få danskerne til at spise mere svinekød, og årsagen var, at fersk kød blev tilgængeligt i et omfang, som ikke før var set.  

Med de nye kostråd fra 2021 ser vi endnu et politisk tiltag, som med omvendt fortegn skal få flere grøntsager på gaflen.  

”Så på en eller anden måde skal vi til at redefinere, hvad er den her nationale forståelse i hvert fald i forhold til mad.”  

Online fællesskaber 

I sin undersøgelse benytter Amalie Scheel Nielsen sig af en såkaldt netnografisk metode, som er en forskningsmetode, der anvendes til at analysere online fællesskaber, interaktioner, kulturer og sociale dynamikker. Metoden kan hjælpe forskere med at undersøge det moderne samfunds digitale aspekter og afdække, hvordan mennesker engagerer sig, deler information, danner relationer og udvikler subkulturer online. Metoden har også kunne hjælpe hende til at identificere de mest gennemgående temaer i kommentarsporerne på Facebook for at se, hvad der optager danskerne mest.    

Det er især emner om landbrugsindustrien og den økonomi, der er knyttet hertil, som fylder. Her bliver fronterne også ofte trukket op som stridigheder mellem land og by. 

Dyrevelfærd

Ud over selve den økonomiske konsekvens for landbrugssektoren, så fylder diskussioner om dyrevelfærd også. Her kommer det ofte til verbale slagsmål mellem vegetarer/veganer og kødspiserne om sundhed og dyrevelfærd:  

Fremtidens tallerken

En af de diskussioner, Amalie Scheel Nielsen er særligt interesseret i, er, hvordan folk taler om fremtiden for mad. Hvordan de skaber et narrativ om det online. Den forståelse er relevant både for forskere og beslutningstagere, der arbejder med fremtiden for bæredygtig spisning.   

”Her deler de sig i to lejre. En gruppe, der taler om at spise mindre kød, mere plantebaseret, måske endda 100 % vegansk eller vegetarisk, men samtidig er der også en rigtig stor del af befolkningen, som ser kød og den måde, vi spiser kød på i dag, som noget vi fortsætter med, men at det blot er produktionen af kød, der skal ændres. Det er netop den splittelse, jeg har set i mit feltarbejde, at vi har at gøre med forskellige visioner for, hvordan fremtiden ser ud, og hvad bæredygtighed er. ” 

Der er ingen tvivl om, at meningerne og holdninger er mange. Da de nye officielle kostråd blev lanceret i 2021 udtalte den daværende fødevareminister Rasmus Prehn:  

"Når vi råder danskerne til at ændre deres madvaner, handler det også om en kulturændring. Derfor har vi brug for at tale sammen, diskutere og udfordre hinanden, så vi kan lave disse ændringer i fællesskab." 

- Fødevareminister Rasmus Prehn via nyhed fra Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Når forbrugerne imidlertid er så splittede, er spørgsmålet, ifølge Amalie Scheel Nielsen, om forbrugerdebat er løsningen på sigt. 

”Der bliver lagt op til, at det er en debat. Samtidig tror jeg, at det vi finder ud af nu er, at det også kan være problematisk at lægge så meget ansvar hos den enkelte forbruger. Det kalder på noget større, nogle strukturelle ændringer."

NB: kommentarerne er redigeret af hensyn til de medvirkende.