Der anslås at være over to milliarder mødre i verden.
Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev skabt i USA af den amerikanske kvinde Anna Jarvis, der ønskede at mindes sin afdøde mor, og fandt sted første gang i 1908.
Ordet ’mor’ stammer fra det latinske ord ’mater’ og findes i sproglige afarter på blandt andet tysk, engelsk og nederlandsk, hvor ’mor’ hedder ’mutter’, ’mother’ og ’moeder’.
Den ældste registrerede mor er en 74-årig indisk kvinde, som i 2019 fødte tvillinger efter kunstig befrugtning.
Den ældste danske mor er en 61-årig kvinde, som i 2007 fik en datter – ligeledes efter kunstig befrugtning.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark lå i 2020 på 29,6 år.
Barselsorloven blev indført i Danmark i 1901, hvor kvinder, der arbejdede på fabrik, fik ret til fire ugers orlov efter fødslen.
Næringsstofferne i mødres brystmælk ændrer sig, alt efter om man venter en pige eller dreng. Man kan altså til en vis grad tale om ’pigebrystmælk’ og ’drengebrystmælk’.
Videnskabelige studier har vist, at fænomenet ’ammehjerne’, hvor nybagte mødre oplever en øget grad af glemsomhed, er en reel tilstand, der kan spores i hjernen.
Forskere har ligeledes dokumenteret, at børn kan genkende deres mors stemme, allerede mens de ligger i maven, og at den har en beroligende effekt på barnet.
HUMANIORA