Hvornår blev seksualoplysning indført i folkeskolen, og hvordan fik ungdommen seksualoplysning før ændringen af folkeskoleloven? Det har vi blandt andet spurgt professor Ning de Coninck-Smith om, der forsker i folkeskolens og barndommens historie.

Af Anja Kjærgaard

1. Hvornår blev seksualoplysning indført i folkeskolen?

- Allerede i 1930’erne er der enkelte tilløb, men i 1940´erne indfører Københavns Kommune som den første kommune seksualundervisning i skolen. Der kommer så en kommission i 60´erne, der viser, at jo længere man kommer mod vest og mod nord, jo mindre ved børn om seksualitet, og hvis de ved noget, er det ikke oplysninger, de har fået fra skolen. Perioden fører til bekymring om teenagegraviditeter og spredning af kønssygdomme, og det betyder, at man i 1970 gør det til et obligatorisk, men dog timeløst fag i hele Danmark. Og i 1972 kan man ikke vælge det fra for de små børn i folkeskolen. Seksualoplysning bliver integreret i undervisningen i de tidlige skoleår, men giver samtidig meget ballade blandt nogle forældre, der tager sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i 1976 bekendtgør, at det ikke er et overgreb på børn at oplyse dem om, hvor de kommer fra. Det får som konsekvens, at vi får den første bølge af frie kristne grundskoler. Det er en bølge, der allerede starter i 60´erne, da lærerne i folkeskolen ikke længere behøver være medlemmer af folkekirken. Og i 1975 tager politikerne endnu et stort skridt, idet man i folkeskolens formålsparagraf får kristen opdragelse erstattet af opdragelsen til demokrati. Det får de kristne til at lave deres egne skoler, og enkelte af dem er meget fundamentalistiske. De vil ikke have, at børnene skal undervises på et evolutionistisk grundlag – mennesket kommer fra paradisets have, og sådan er det. 

2. Hvilke politiske reaktioner fulgte i kølvandet på ændringen af folkeskoleloven?

- Den ene reaktion kom, som nævnt, fra kristne grupperinger, og den anden kom fra Skole og Samfund, som i dag hedder Forældre og Samfund. Kritikken fra sidstnævnte gik på, at de synes, processen var gået for hurtigt, og forældrene ikke var taget med i ed, men det fik man lappet på hen ad vejen, så kritikken forstummede. Når man spurgte blandt Folketingets medlemmer, var der ingen, der ikke bakkede op om ændringen, så de kristne stod alene med kritikken af ændringen.

3. Der står i folkeskoleloven før 1970 ”familiekundskab” har ændret sig til ”seksualoplysning” – hvad var forskellen på familiekundskab og seksualoplysning?

- Som jeg forstår det, så sker der en gradvis fusion af familie-, sundhed- og seksualoplysning. Det bliver et timeløst fag, men det er uklart, hvordan lærerne har forvaltet det nye timeløse fag. Og om lærerne for eksempel har undervist i, at man ikke måtte have sex før ægteskab. Det ved vi ikke, men vi ved fra efterfølgende undersøgelser, at det er et fag, der også i dag er svært at undervise i, fordi det også handler om grænser og intimitet. 

4. Hvordan fik ungdommen seksualoplysning før ændringen af folkeskoleloven?

- Meget blev lært af praksisvejen – og med omkostninger, særligt for pigerne, der også risikerede at blive gravide og skulle af med barnet ved enten at bortadoptere det eller få en illegal abort. Dansk Kvindesamfund kæmpede en indædt kamp allerede fra 1920´erne og frem for at få hævet den seksuelle lavalder. Frem til 1933 var den seksuelle lavalder for både piger og drenge 12 år. Det siger jo noget om, hvordan man har set på børn som tidligt voksne, fordi de blandt andet dengang kom ud at tjene allerede fra 10 år og opefter. I dag ser det jo helt anderledes ud, barndom og ungdom flyder væsentlig mere sammen – den seksuelle lavalder er 15 år og børnearbejdet for danske mindreårige er en saga blot. Men på en række andre områder, er det faktisk svært at trække grænsen mellem at være barn og ung, fx i brugen af sociale medier.

5. Hvornår bliver barndommen en mere adskilt størrelse?

- 1950´erne er den periode, hvor børn og voksne begynder at gå hver sin vej, og det skyldes, at skolen og undervisningen kommer ind og fylder rigtig meget i børnelivet. Seksualundervisning kommer til og bliver jo også et normativt projekt, der indeholder forestillinger om, hvad en god barndom er – og en betragtning om, at børn ikke skal blive voksne for tidligt vinder frem. Det sidste er jo noget af det, vi stadig abonnerer på i dag. Men det der også sker med indførelsen af seksualundervisningen i folkeskolen er, som jeg argumenterer for i en artikel, jeg har skrevet om børnelokkeren, at den måde børn tidligere lærte om de her ting på – det bliver på mange måder bandlyst. Der sker således en regulering af børns egen viden om eller børns seksualitet og en fortielse af de erfaringer, børn har gjort sig. 

6. Hvis du med afsæt i din forskning skulle sætte seksualundervisningen ind i en større historisk sammenhæng, hvad ville du så fremhæve?

- Jeg har blandt andet i min forskning beskæftiget mig med erindringer om børnelokkere. Børnelokkeren er sådan en underlig mytisk figur, som børn tidligere var skræmt af og fascineret af, og som har fundet vej i mange barndomserindringer. I dag er børnelokkeren jo rykket online, men i 1930´erne og frem til 1980’erne var det en konkret og fysisk trussel. Dengang bragte Dansk Kvindesamfund og Københavns Politi kampagner for at oplyse forældre om, at de på den ene side ikke skulle skræmme deres børn på den anden side, skulle de skærmes ved at give dem information om børnelokkere og om ikke at måtte gå med fremmede. 50’erne var også en tid, hvor myndighederne var stærkt optaget af trækkerdrengene og frygten for at drengene skulle blive forlokket. Det blev et tema i seksualundervisningen, at drengene skulle vokse op heteroseksuelt. Det betyder også, at man i den periode fra 50´erne og frem arbejder meget med, at børns liv skal skilles fra voksenverdenen – og det får den konsekvens, at den viden børn selv har haft tidligere omkring seksualitet, og den erfaring børn selv har gjort sig omkring seksualitet med tiden bliver dømt ude. Seksualundervisning som fag kommer til at sætte normer for, hvornår man skal lære noget om sex, og hvordan man ikke skal lære noget om sex.