13.000 km skiller Danmark og Sydafrika, men hvor meget adskiller moderrollen sig mellem det kolde Nord og det varme Syd? Hvordan sætter klima, kultur og historie sine aftryk på moderskabet? Det har en forsker i antropologi undersøgt i Cape Town

Af Marianne Ester Back

I Danmark lader vi vores børn stå uden for i barnevognen og sove, hvorimod den måde at forvalte moderskabet på måske ville ende med et sagsanlæg i USA. Moderskabet ser i sagens natur forskelligt ud fra kultur til kultur. Adjunkt og antropolog Nanna Schneidermann fra Aarhus Universitet har været på feltarbejde i Cape Town. Her er hun kommet helt tæt på det sydafrikanske moderskab, blandt andet ved at uddanne sig som doula, der er en praktisk, ikke medicinsk fødselshjælper og senere som ammekonsulent. Hun arbejdede som frivillig på en lokal klinik i den sydlige forstad af Cape Town og har derigennem haft mange snakke med sydafrikanske mødre om moderskabet. Vi spurgte hende, hvilken betydning moderrollen har haft gennem tiden i den sydafrikanske kultur.

"Beskederne handler ikke så meget om sundhedsfaglig information, men rigtig meget om at tale en relation frem mellem mor og barn."

- Nanna Schneidermann

Staten som den gode mor

Moderen eller ma, som det hedder på afrikaans, spiller en meget central rolle i det sydafrikanske samfund. Historisk set har moderfiguren i Sydafrika ofte haft en medierende rolle imellem familien og staten samt de lokale fællesskaber. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Sydafrikas første nationale mobile sundhedsprogram er med moderskabet som omdrejningspunkt. Nanna Schneidermann var på feltarbejde i Cape Town for at undersøge, hvordan sundhedsprogrammet blev modtaget blandt mødrene i de tidligere townships. M-health-programmet består af en digital patientdatabase og et sms-program, der har fokus på mor-barn sundheden, hvor den gravide og senere moderen jævnligt modtager sms’er med gode råd om graviditeten og barnets første leveår.

”Beskederne handler ikke så meget om sundhedsfaglig information, men rigtig meget om at tale en relation frem mellem mor og barn. Eksempelvis kan der stå: nu er dit barn på størrelse med en bønne. Du kan passe rigtig godt på dit barn ved at undgå at drikke alkohol. Og senere hen kan det handle om vigtigheden af at kigge barnet i øjnene.”

Mange kvinder dør under barsel, og for mange børn mister livet tidligt i Sydafrika.  Derudover er der nye felter inden for sundhedsvidenskaberne som for eksempel epigenetik, som peger på graviditeten og barnets første leveår som særlige tidsvinduer for intervention. Teorien er, at hvis barnet har gode betingelser, fra det bliver undfanget, til det er cirka to år gammelt, så står det meget stærkere i livet i forhold til læring, immunforsvar og socialitet. Og tilsvarende hvis barnet oplever skader i selvsamme periode, så er slagsiden meget voldsommere. Ifølge Nanna Schneidermann bliver beskederne statens måde at formulere moderskabet som en type medborgerskab, men det lægger også et pres på mødrene.

”Moderen bliver i denne her sammenhæng på en måde reduceret til fosterets ”miljø”, men bliver på den samme tid også gjort ansvarlig for hele barnets livforløb og fremtid.  Det gør, at interventioner retter sig i mod individer i stedet for at søge at ændre strukturelle forhold. De kvinder, jeg arbejdede med i Cape Town, blev mødre i familier, der ofte var præget af vold og misbrug og meget svære boligforhold. Her kan det være svært at leve op til råd om at være sund under graviditeten. Der er nogle strukturelle forhold, som har indvirkning på, hvilke muligheder man har i livet, og særligt i Sydafrika, hvor samfundet er præget af ulighed, er det noget, man må tage højde for.”

”Moderen bliver en mediator mellem familien og staten, fordi kvinderne bliver anset som mere stabile eller mere pålidelige samarbejdspartnere omkring spørgsmål om familievelfærd."

- Nanna Schneidermann

Mor kan skaffe tag over hovedet

Staten tillægger også moderen en meget central rolle i andre sammenhænge. Under apartheid, hvor byen blev opdelt i forskellige zoner efter race, var det udelukkende mødre med en familie, der kunne få adgang til boliger. På den måde blev moderen central for, hvordan man får adgang til ressourcer, forklarer Nanna Schneidermann.

”Moderen bliver en mediator mellem familien og staten, fordi kvinderne bliver anset som mere stabile eller mere pålidelige samarbejdspartnere omkring spørgsmål om familievelfærd. Det betyder, at mødre er kommet til at stå på en meget magtfuld position i fællesskaber, fordi de kontrollerer en meget knap ressource i Sydafrika, som det at have tag over hovedet.”

Mor som moralens vogter

Moderens vigtige rolle som den, der kan skaffe familien tag over hovedet har, ifølge Nanna Schneidermann, også haft en kæmpe indvirkning på, hvordan det sociale liv har udfoldet sig, og hvilken rolle mødre har spillet både inde i huset, men også ude på gaden.

”De tidligere township-områder er kendt for globalt at være nogle af de mest kriminelle steder på jorden med flest mord og stoffer. Men det er også steder, hvor hverdagen udspiller sig. Den rolle, som mødre spiller, er en slags moralske vogtere. De holder orden både inden for i huset, men også udenfor. Det er kvinderne, der sørger for, at der er ordentlig i gården. Selv om der også er bander og stoffer, og alle på en eller anden måde er impliceret i det, så er det sociale moderskab også en måde at navigere i en verden, som er kaotisk og præget af vold.”

Moderen som den moralske vogter stammer, ifølge Nanna Schneidermann, fra et begreb, der på afrikaans hedder ordenlikheid. Det betyder, anstændighed eller respektabilitet, og henviser til det at være en moralsk god person, som har en værdi i forhold til det omkringliggende samfund.

”Ordenlikheid handler i høj grad om kvindens rolle, som er meget domesticeret, og hvor kvinden skal blive hjemme og holde styr på huset. En god mor er en dydig kvinde, der er hjemmegående og passer sine børn og ofrer alt for børnene. På en måde kan man sige, at de nye diskurser i forhold til statens øgede fokus på moderskabet og barnets første tusinde dage spiller meget godt sammen med de historiske forestillinger om kvindelighed og moderskab.”

Biologisk mor og mor for gadens børn

En anden social rolle de sydafrikanske mødre spiller, er, at de påtager sig et stort ansvar for deres community. Det kan være, de har et suppekøkken eller en bedegruppe. Det kan også være, at de laver morgenmad til 10 af børnene i nabolaget, som ikke får morgenmad til daglig.

”Mødrene er ikke kun mor for deres biologiske børn, men indtager også sådan et slags community motherhood. Det sociale ansvar repræsenterer igen den moralske ordentlighed, forklarer Nanna Schneidermann.

”For at være helt ærligt, så er vi trætte. Jeg kan mærke, hvordan min krop er drænet. Men hvad kan vi stille op, når vi ser på børnene på gaden?"

-Mary, mor i en squatter camp med over 50.000 indbyggere."

Mary som bor i en squatter camp med over 50.000 indbyggere arbejder for bedre boliger, men er også den, som bliver vækket af naboer, der har brug for hjælp, hvis der er indbrud eller slagsmål. Hun og en gruppe af kvinder laver også mad til børnene i nabolaget hver dag. Hun fortæller:

”For at være helt ærligt, så er vi trætte. Jeg kan mærke, hvordan min krop er drænet. Men hvad kan vi stille op, når vi ser på børnene på gaden? Vi må sætte os selv til side og gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe."

Nanna Schneidermann håber næste gang at kunne studere moderskabet mod Nord nærmere bestemt på Færøerne, hvor hun selv er opvokset.