Kunstig intelligens er med til at belyse, hvorfor Grundtvig blev så stor en succes. En positiv, underholdende og fantasifuld tilgang til kristendommen er vigtige ingredienser, afslører lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der til daglig er leder af Center for Grundtvigforskning.

Af Marianne Ester Back

Umiddelbart så lyder N.F.S. Grundtvig og kunstig intelligens som to intelligenser, der er meget langt fra hinanden, men kobler du dem, så opstår der både et stærkt bevismateriale for hans betydning for udviklingen af dansk national identitet og kultur, men også en afsløring af nogle mere ukendte sider af præsten, digteren og politikeren. 

Hvad ligger bag succesen?

Når lektor Katrine Frøkjær Baunvig forsker i Grundtvig, så er hun helt overordnet interesseret i at afdække, hvorfor Grundtvig blev sådan en succes. Han er kendt for sit arbejde inden for dansk folkeoplysning og folkelig dannelse og bliver ofte linket til etableringen af nogle af de stærkeste danske folkelige institutioner som: folkeskolen, folketinget og folkekirken. Derudover så lægger han navn til over en tredjedel af alle de salmer, der er i den danske salmebog. I sig selv et stærkt signal i et dansk samfund, hvor salmebogen bliver mere nærlæst end biblen: 

”Vi læser jo ikke biblen i Danmark, så den mest afgørende religiøse litteratur, der er i Danmark er salmer. Grundtvig er super vigtig på den måde. Så jeg interesserer mig for: Hvorfor er han helt indlysende sådan en sejrsherre, selv om der er mange om buddet fra den tid? Det er sådan en slags evolutions-overvejelse. Hvorfor blev det netop Grundtvig, som blev selekteret?”

Kunstig intelligens som kompas og statistisk belæg

For at besvare de spørgsmål bruger Katrine Frøkjær Baunvig forskellige metodiske tilgange, men et af de nyere analyseredskaber er brugen af kunstig intelligens. For hvis man ønsker at sige noget om et helt forfatterskab, bliver datamængden så stor, at den kunstige intelligens bliver et gavnligt kompas til at skabe retning i de over 1000 værker og 8 millioner ord. 

”Jeg tænker det som en slags smutvej ind til grundstrukturerne i Grundtvigs tænkning. Lidt lige som ChatGPT også er en applikation af en kæmpestor sprogmodel, så er min algoritme af Grundtvig en måde at få en nem interface med hele forfatterskabet. Så jeg tænker algoritmen Grundtvig som en avatar eller en indgang til det kæmpe tekstkorpus, som Grundtvig udgav i sin levetid,” forklarer Katrine Frøkjær Baunvig, der henviser til, at det er professor Kristoffer Laigaard Nielbo fra Center for Humanities Computing, der har udarbejdet algoritmen. 

Jord, himmel og helvede

Den tilgang, Katrine Frøkjær Baunvig anvender, hedder word embeddings eller simple neurale netværksanalyser. Det er en fremgangsmåde, som kan hjælpe hende med at kortlægge associationsstrukturer i et tekstkorpus. Hun kan bede algoritmen om at regne ud, hvad der binder forskellige ord sammen, eller hvordan et enkelt ord er indlejret i forfatterskabet. En af de ting, hun har spurgt Grundtvig-algoritmen om, er forholdet mellem jord, himmel og helvede, da de tre termer kan være med til at kortlægge Grundtvigs verdensbillede. Katrine Frøkjær Baunvig forklarer modellen (se illustration):

”I midten hvor spindelvævet er tæt, og hvor det hele er filtret sammen, det er Grundtvigs betydningscentrum. Ud fra visualiseringen kan jeg slutte, at centrum i Grundtvigs verdensbillede er solen – SOEL. Derudover finder vi ord som glans, stråle, skinner, glød, dug og haven. Det er Edens have, der er centrum i Grundtvigs verdensbillede, som også er tæt forbundet med jorden. Han placerer det glade, det gode, det rare som centrum. Det er interessant for mig, som ved, at den måde, hvorpå vi repræsenterer Grundtvig og hans kristendomssyn typisk, er som den glade, muntre, livsglade kristendom. Det bekræfter det her og slår totalt fast.”

Helvede som fantasy-univers

Mens himlen er stærkt repræsenteret i Grundtvigs forfatterskab, så afslører visualiseringen også, at helvede derimod er decideret dårligt forbundet og befinder sig i periferien af visualiseringen sammen med blandt andet mørket. Grundtvig beskæftiger sig ikke så meget med helvede – og når han gør, så viser han en side af sig som fantasy-forfatter: 

”Grundtvig er ikke så interesseret i helvede, men når han er, så er det i sådan nogle salmer: I kveld blev der banket på helvedes port. Det er en salme, der er så actionpact, som noget kan være. Her møder vi en superhelt i form af en marvel-agtig Jesus, der tager ned til helvede og bare lukker og slukker. Her er fuldt af øgler og monstre, og det er slet ikke det helvede, som man kender det fra den kristne lyrik som sådan et sted, man frygter at komme hen. Helvede er blot kulminationen, der afvikles, og så genopstår Kristus fra de døde.” 

Kedelig kristendom

Både det positive kristendomssyn og den mere underholdende beskrivelse af helvede er nogle af de vigtigste elementer i Grundtvigs forfatterskab som, ifølge Katrine Frøkjær Baunvig, er med til at gøre ham så succesfuld.

”Grundtvigs kristne hovedprojekt var dels at gøre op med den grå og asketiske kristendom, dels at afvikle den kedelige kristendom, som var blomstret frem i 1800-tallets rationalisme, som ikke bare betyder oplysningstid, men faktisk betyder fornuftig kristendom. Den fornuftsindordnede kristendom sørger for at luge alt ud, der er sjovt. Alle fantastiske væsner og overnaturlige forestillinger. Alt sammen for at gøre det til en seriøs voksenreligion, som mænd, der sidder og læser avis, godt kan være bekendt og tage alvorligt.” 

Katrine Frøkjær Baunvig forklarer, at en af Grundtvigs kongstanker var, at han mente religion i moderniteten kun kunne bestå, hvis folk havde en vilje til fantasi og barnlighed og var gode til at forestille sig ting, det han kalder indbildningskraft. Hvis kristendommen fjerner det, så dør den, mente han.

 ”Så en af mine pointer, og en af de måske mere oversete sider af Grundtvig, er, at han er vild med fantasy og underholdning. Han havde totalt ret i at folk ville have fantasy. Vi kan se det i vores populærkultur, at lige præcis fra den periode, hvor han begynder at skrive, blomstrer fantastiske forestillinger frem, og det tager fart i det 20. århundrede. Så på mange måder er det en prognose, Grundtvig har haft ret i.” 

Katrine Frøkjær Baunvig har dermed også brugt den kunstige intelligens til at illustrere Grundtvigs mere fantasy-prægede forfatterskab, som repræsenterer den lidt mere oversete side af Grundtvigs forfatterskab. Det hænger sammen med, at Grundtvigs interesse for fantasy og for det mere svulstige sprog, synes folk alligevel bliver for meget, og derfor føres fantasy-delen ikke videre i salmebogen. Det er udelukkende den glade og muntre del af kristendommen. Det var der også et behov for.  

”Grundtvigs positive verdensbillede understreger det behagelige ved faktisk at være i live, så man ikke har lyst til at dø. Det havde man i 1600-tallet. Der var jorden rimelig trist, der var krig hele tiden, og det var ikke komfortabelt at være menneske. Det blev det op igennem 1800-tallet og særligt i det 20. århundrede, hvor Grundtvig i tiltagende grad bliver lemmet ind og bliver kanoniseret. Så Grundtvig bliver så stor en succes, fordi han så at sige leverer kristendom til tiden,” slutter Katrine Frøkjær Baunvig.