Hvordan påvirker den kinesiske mediecensur landets yngre borgere? Det har ph.d.-studerende Rui Xu fra Arts undersøgt i sit forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i vestlige tv-serier – og en målgruppe, der ikke lader sig kyse af staten.

Af Jeppe Kiel Revsbech

En grå tirsdag aften. Du kaster dig træt på sofaen og tænder for Netflix. Navigerer dig frem til det seneste afsnit af 'Sherlock' eller 'Black Mirror' og giver hjernen et lille afbræk efter en lang dag. Sådan et snapshot kan de fleste digitale danskere sikkert nikke genkendende til.

Men forestil dig så, det med et enkelt politisk pennestrøg blev bandlyst at følge bestemte britiske tv-serier – eller i bedste fald at enkelte afsnit forsvandt fra streamingtjenesterne. Fra den ene dag til den anden. Så har du omtrent, hvordan virkeligheden forholder sig for den kinesiske befolkning.

Hvad gør den stigende censur af vestlige kulturprodukter ved særligt de yngre kinesere, som orienterer sig flittigt mod resten af verden? Og hvordan bruger de internettet til at distribuere britiske og amerikanske tv-serier uden om statens radar og dermed bryde loven?

Det er de to spørgsmål, ph.d.-studerende Rui Xu fra Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet undersøger i sit aktuelle forskningsprojekt.

"Mit oprindelige projekt handlede om modtagelsen af britisk tv på online-platforme i Kina. Dengang var det stadig et relativt nyt mediefænomen, men i takt med at jeg nåede dybere ind i mit ph.d.-projekt, opdagede jeg, at den kinesiske stat omkring 2014 var begyndt at optrappe sin mediepolitik eller mediecensur over for befolkningen, hvor måden at se tv på ændrede sig og gradvist tvang folk til piratkopiering," fortæller Rui Xu, der selv stammer fra Kina.

Hendes tese ændrede sig derfor fra relativt gangbare modtagerstudier til et dybereliggende spørgsmål om, hvordan mediecensuren 'former online-distributionen, cirkulationen og modtagelsen af udenlandsk drama-tv i Kina.'

Tv for de veluddannede

Med afsæt i nyere britiske tv-serier som eksempelvis science fiction-dramaet ‘Black Mirror’ og detektiv-føljetonen ‘Sherlock’, der begge har nydt international seersucces, satte hun sig konkret for at undersøge, hvem følgerne af disse serier er i Kina.

"Det er mest veluddannede kinesere, som følger disse tv-serier. Hvis du kender sproget eller den kulturelle kode, kan du selvfølgelig forstå serierne, men britisk drama-tv bliver i Kina generelt betragtet som tv for et publikum, der befinder sig i toppen af den socialøkonomiske stige," siger Rui Xu.

Tv-serierne finder de kinesiske seere via lyssky fildelingsplatforme og de internetgrupper, som har samlet sig i kølvandet på det kinesiske styres udenlandske mediecensur. Herfra har Rui Xu fået omkring 30 følgere i tale til sit ph.d.-projekt.

Det handler ikke kun om mediecensur, men også om selvcensur, og hvordan folk kæmper for deres egne ønsker for livet.

- Rui Xu

"Størstedelen af de folk, jeg har interviewet, foretrak faktisk at se serierne på lovlige streamingplatforme. De foretrækker at betale for det indhold, de ser. Det er ikke fordi, de ønsker at bryde loven – de har bare ikke andet valg, hvis de vil se de her serier. Jeg synes, det er ret interessant at studere denne dynamik af, hvad det frembringer hos folk. Det handler ikke kun om mediecensur, men også om selvcensur, og hvordan folk kæmper for deres egne ønsker for livet. Det er et ret kompliceret spørgsmål," medgiver Rui Xu.

Ikke alle udenlandske serier er imidlertid bandlyst i Kina, understreger hun.

"Man kan stadig se nogle af dem på de streamingplatforme, som er lovlige. Men mange folk foretrækker piratsiderne for en bedre oplevelse, hvor indholdet ikke er blevet redigeret, udbuddet er mere alsidigt, og oversættelserne er bedre. Det er ikke altid let at finde via de officielle platforme."

Feltstudier under fire øjne

Oprindeligt var det hendes tanke at udføre ph.d.-projektets feltstudier online, men hun erfarede hurtigt, at de færreste kilder havde lyst til at lade sig interviewe over internettet.

"Selv hvis jeg fortalte dem, at interviewet var anonymt, ønskede folk ikke at tale om det online. Så jeg var nødt til at gennemføre mine studier i Kina, hvor jeg kunne mødes med folk ansigt til ansigt. Fere af dem var stadig nervøse, for i sidste ende er det, de laver, jo ikke lovligt," siger hun.

Et uforudsigeligt mediemarked

I øjeblikket er Rui Xu ved at lægge sidste hånd på sit forskningsprojekt, som ifølge hende forhåbentlig kan give et indblik i, hvor kompleks en udfordring det er, hvis man som udenlandsk produktionsselskab gerne vil ind på det kinesiske tv- og streamingmarked.

"Jeg håber blandt andet, at mit projekt kan tilbyde viden om, hvor kompliceret en opgave det kan være, og hvordan man kan finde en vej til at promovere sit projekt i Kina. Der er mange veje at gå, men reglerne kan ændre sig natten over i landet," forklarer hun.

"Samtidig håber jeg at kunne bidrage til den mediepolitiske forskning af, hvordan censur og selvcensur virker og give et indblik i, hvordan folk bruger fangrupper og deres illegale handlinger til at forsvare, hvad de mener er det rigtige at gøre."