NOVEMBER 2021 | TEMA: KOMMUNALVALG
Mens kandidaternes valgplakater stiger til tops i de danske kommuners lygtepæle, så bliver politikernes profilfotos i stor stil lagt op på Facebook. Kommunalvalget er i gang – et valg, der i stigende grad er rykket ind på de sociale medier.
Har du sendt en venneanmodning afsted til din borgmesterkandidat på Facebook? Eller kommenteret på eller liket et opslag? I en undersøgelse fra KMD fra forrige valg i 2013 svarede cirka 17 % af vælgerne, at de følger deres kommunalpolitikers aktiviteter på de sociale medier. Det er et tal, som man forventer er markant højere ved det kommende kommunalvalg. Skæver man til folketingsvalget, så fordobledes den del af befolkningen, som anvender sociale medier ved valget imellem 2011 og 2015. Det forklarer, hvorfor politikerne i dag finder det nyttigt at bruge omkring 75 % af kampagnebudgetterne på sociale medier.
Men hvordan står det til med kommunalpolitikerens færden på de sociale medier? Hvad har de sociale medier betydet for den offentlige debat og demokratiet i en kommunal kontekst? Har brugen af de sociale medier betydet en tættere dialog mellem vælger og lokalpolitiker? Hvad er det i det hele tage for en dialog, der foregår? Det, og meget andet spurgte vi lektor i Medievidenskab Jakob Linaa Jensen om. Han har i de sidste 20 år fulgt med i politikernes og vælgernes brug af sociale medier under valgkampene, og han har siden 2007 været med til at udarbejde rapporten: Internettet og Folketingsvalget, der dokumenterer den politiske deltagelse online i forbindelse med valgkampen.
Det lyder i udgangspunktet meget oplagt: Kommunalpolitikerens Facebookside giver politikeren et direkte talerør til sine vælgere, og omvendt kan vælgeren stille spørgsmål eller kommentere på politikernes opslag. Det må siges at være en smuk tanke om et digitalt nærdemokrati og et solidt supplement til det årlige vælgermøde i forsamlingshuset eller på skolen. De sociale mediers indtog i valgkampen har uden tvivl haft, og har fortsat, en stigende betydning. Dog ikke den betydning, som flere havde forventet.
”Da politikerne rykkede over på de sociale medier, var der flere, der forventede, at nu skulle den offentlige debat foregå her. Et nyt dialogforum mellem borger og lokalpolitiker, og langt nemmere end at skulle få sin lokale politiker i tale på tomandshånd foran den lokale Brugsforening. Det, vi kan se fra 2007 og frem til i dag, er, at værdien i kommunikationen på politikerens profil ikke ligger mellem borger og borger som i forsamlingshusene, men mere som en envejskommunikation fra politikeren til vælgerne,” forklarer Jakob Linaa.
Hvor dialogen mellem byens borgere i stedet foregår, vender vi tilbage til.
For at forstå, hvad der ligger bag det politiske engagement på de sociale medier, skal vi en tur forbi stemmeprocenterne. Hvor stemmeprocenten til kommunalvalget ligger på ca. 70 %, så ligger stemmeprocenten på 85 % ved folketingsvalget. Kommunalvalget burde på mange måder være det vigtigste valg. Her stemmer vi om det, der foregår i vores nærområde, og som har en direkte betydning for os. Udfordringen er, ifølge lektor Jakob Linaa, at siden kommunalreformen, hvor kommunerne blev reduceret fra 275 til 98, er kommunerne blevet så store geografiske, at de ikke længere føles lokale, og du kender sikkert ikke kandidaten på valgplakaten. Storkommunerne har taget luften ud af nærdemokratiet og dermed også for interessen for kommunalvalget. Det har ligeledes betydet, at det politiske vælgerengagement på de sociale medier, heller ikke er så stort som til folketingsvalget. Det er der flere årsager til.
”Min gode kollega fra Medievidenskab, Niels Brügger, plejer at sige, at hvis man skal have gennemslagskraft på nettet, skal man i TV, og det er jo ikke helt løgn. Dem, der får størst gennemslagskraft på de sociale medier, er dem, der er kendte i forvejen. Vælgerne ved alle, hvem Mette Frederiksen er og Kristian Thulesen Dahl, men det er de færreste, der ved, hvem der er rådmand i Aarhus.”
Det er imidlertid de færreste kommunale politikere, der får en invitation til de landdækkende TV-stationer, derfor bruger de ofte sociale medier som deres eget medie - og det gør de flittigt. Et studie fra 2017, som er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Information Technology and Politics, viser, at det er de mere ukendte politikere, der er mest aktive på de sociale medier. Ifølge Jakob Linaa, kan det vise sig at være en god idé at have sin egen personlige profil på Facebook, fordi folk stemmer mere personligt ved kommunalvalget end til folketingsvalget. Det er den såkaldte ”borgmestereffekt”, eller som Jakob Linaa tilføjer: ”Det er bykongeeffekten.” En af dem er Jørn Pedersen, Koldings borgmester siden 2010.
Koldings borgmester Jørn Pedersen er en af de kommunale politikere, som Jakob Linaa fremhæver som en af dem, der lykkes at være i øjenhøjde med sine vælgere, og som også ønsker en dialog med sine vælgere. Han er også en af de kommunale politikere, der holder sig inden for grænsen på 5000 venner, i skrivende stund på 4989, hvilket betyder, at man stadig kan anmode om venskab med borgmesteren og ikke blot være én følger blandt mange.
Han balancerer mellem at være folkelig og personlig samtidig med at være en borgmester med en opgave. Derfor kan du også finde nogle ret forskellige opslag i hans Facebook-profil. Det være sig lanceringen af en 30 års plan for Kolding, to nye cykelstier til den mere personlige slags, hvor et virksomhedsbesøg i en gårdbutik resulterede i, at borgmesteren måske fik købt lidt for mange kanelsnegle til formiddagskaffen. Derfor lagde han efterfølgende sin kalorieberegning fra dagens træningspas op. Det er noget, borgerne i Kolding godt kan lide, og kommentarfelterne vidner da også om en vellidt borgmester, der ønskes en god weekend til borgmesteren og hans familie.
Det hører dog til sjældenhederne at kommentarerne på sociale medier er så venlige. At være i øjenhøjde med sine vælgere er en balance som langt fra alle mestrer, og heller ikke vælgerne.
”Det er et tveægget sværd af komme så meget i øjenhøjde med politikerne, fordi det jo desværre også har vist sig, at nogle ikke kan styre sig og går amok på de sociale medier og starter en hadekampagne. Og så kommer lokalpolitik lidt for tæt på. Jeg var i TV2Nord et par gange, fordi borgmesteren i Jammerbugt Kommune, Mogens Christian Gade, utallige gange havde modtaget trusler og havde fået ridset sin bil på grund af placeringen af en vindmøllepark. Så den hårde tone, kan blive omsat til handling, når det foregår kommunalt,” forklarer Jakob Linaa og tilføjer, at sagen blev afgjort i retten og endte med en dom til borgeren.
Tidligere foregik den demokratiske debat via læserbreve eller klummer fra byens borgere, og her kunne den slags hadekampagner, som vi ser på de sociale medier, blive sorteret fra, inden de blev bragt i de lokale folkeblade. Som tiden er nu, lukker de lokale folkeblade på stribe, og bladene er ligesom kommunerne blevet for store til at føles lokale. Det er et kæmpe problem for nærdemokratiet, mener Jakob Linaa.
”Vi får det, vi kalder nyhedshuller eller nyhedsørkener. De byer, hvor man ikke har lokale medier, ser vi borgerne tage sagen i egen hånd og enten oprette lokale blade, drevet af frivillige borgere eller endnu hyppigere laver de bygrupper på Facebook.”
Bygrupperne er vigtige, når vi taler kommunalvalg. For mens debatten med politikerne foregår på politikerens egen Facebook-side, så bliver bygrupperne det nye diskussionsforum mellem borgerne.
"Det, vi har set de sidste mange år, er, at de såkaldte bygrupper på Facebook spirer frem, under mange forskellige navne i stil med Vi elsker Sæby. Grupperne er et udtryk for den hyperlokale trend med brug af borgerjournalistik, som aviserne også er ved at få øjnene op for. Det er bygrupper helt ned på postnummeret. Her kan borgere stille hinanden spørgsmål eller købe og sælge ting. Der diskuteres alt fra kommunal affaldssortering eller en kommende koncert. Revl og krat, men ikke uden betydning."
Det, der kendetegner disse grupper er nemlig, at de har rigtig mange medlemmer. Jakob Linaa fremhæver en gruppe som Randersgruppen, der er en kæmpe gruppe i forhold til indbyggertallet, så det er også et vigtigt forum for politikerne at følge med i for at se, hvad der rører sig i byen.
I de byer, der ikke har et lokalt blad, vil bygrupperne være stærkere og have en større betydning. Sammen kan det måske være et skridt i den rigtige retning.
"Jeg tror, at de her bygrupper kombineret med den hyperlokale journalistik kan være et skridt på vejen til et demokratisk engagement. Med den hyperlokale journalistik skeles der meget til de her byrum, byfora og bygrupper for at tage det bedste fra dem. Så der er nogle initiativer på vej, der måske kan være med til at revitalisere demokratiet, det er mit håb i hvert fald", lyder det fra en forsigtig optimistisk Jakob Linaa.
En undersøgelse foretaget af KMD fra 2013 viser, at:
Ca. 17 % af vælgerne følger 1 eller flere kommunalpolitikernes aktiviteter på de sociale medier.
21 % svarer, at de dagligt følger deres kommunalpolitikere, mens mere end hver anden svarer, at de følger deres kommunalpolitikere et par gange om ugen.
Hyperlokal journalistik, der undertiden hedder mikrolokal journalistik, refererer til dækning af begivenheder og emner på en ekstremt lille lokal skala. Et eksempel kan være et websted, der dækker et bestemt kvarter eller endda en bestemt sektion eller blok af et kvarter. Californiske Hoodline har specialiseret sig i databaseret og automatiseret hyperlokal journalistik, som de sælger videre til lokalmedier. De lokale medier får et feed, som de stiller til rådighed for deres læsere, der så selv kan bestemme, hvor geografisk nær deres journalistik skal være eller hvilke emner, det skal handle om. På den måde bliver der produceret voldsomt mange artikler, som hver især kun bliver læst af få - til gengæld er nærheden og identifikationen i top. (Kilde:medietrends.dk)
HUMANIORA