Brugen af de sociale medier står i høj grad i børnenes tegn, når livet som mor tager over. Men hvorfor er moderrollen blevet så integreret en del af sociale platforme som Facebook og Instagram? Det har medieforsker Maja Sonne Damkjær fra Aarhus Universitet undersøgt i sit forskningsvirke. Bliv klogere på fænomenet ’sharenting’.

Af Jeppe Kiel Revsbech

'Så har Malthe haft sidste dag i børnehaven. Store dreng.'

'Vores elskede lille efterårspige fylder ét år i dag. Det er ikke til at forstå!'

To snapshots fra Facebook. To kærlighedserklæringer fra de stolte mødre til deres børn.

Tilstedeværelsen på de sociale medier er i høj grad tilegnet de kære små, når rollen som mor træder ind i billedet. Opdateringer fra barselssengen, børnefødselsdagen og den første skoledag – det hele foreviges, så familie, venner og omverdenen kan se det og følge med.

Men hvorfor er moderrollen – og faderrollen – blevet så integreret en del af sociale platforme som Facebook og Instagram – eller dét, som med et miks af ordene 'share' og 'parenting' er blevet kaldt for 'sharenting'? Og hvad kendetegner moderskabet på de sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, som Maja Sonne Damkjær, der er adjunkt ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, har undersøgt i sit forskningsvirke.

"For mange er der kommet en tredje del til dét at arbejde, som har at gøre med de sociale medier. Mange har dét, man kalder for 'first shift', som er det almindelige arbejde, og 'second shift', som er alle de praktikaliteter, man skal tage sig af omkring familien derhjemme. Men 'third shift' handler om det kommunikationsarbejde, der indgår som en væsentlig del af hverdagslivet – især når man bliver forældre," forklarer Maja Sonne Damkjær.

Barsel og terminsgrupper

Hendes forskning baserer sig blandt andet på casestudier af danske førstegangsforældres brug af digitale medier, hvor særligt mødrene har taget den 'tredje arbejdstørn' til sig i den nye sociale rolle som forældre.

"Det begynder ofte omkring barslen, hvor mange mødre melder sig ind i grupper på Facebook – dét, man kan kalde for terminsgrupper – for at søge selskab med andre mødre, som skal føde på samme tidspunkt. Her udveksler man tips og råd med hinanden og diskuterer, hvad man eksempelvis skal købe ind af barselsudstyr, eller hvornår man bør gå til lægen," fortæller Maja Sonne Damkjær.

"Fordi vores liv efterhånden er så infiltreret af sociale medier, er det samtidig blevet en ret almindeligt for mange, at de annoncerer deres graviditet på sociale medier. Og her starter det typisk med, at man rapporterer fra sit hverdagsliv – og dermed også fra sit familieliv – som er det, der er i fokus under barslen. Det kan være en måde at holde sig i kontakt med omgivelserne på, men også at fortælle, at nu er det altså moderrollen, som fylder," uddyber hun.

Medialiseret forældreskab

Fænomenet 'sharenting' er en del af dét, som Maja Sonne Damkjær i mere videnskabelige termer har betegnet 'medialiseret forældreskab'. Begrebet peger på, hvordan især de digitale medier spiller en stadig større rolle i forældreskabet.

"Gennem de seneste godt 25 år har forældre med udbredelsen af internettet og digitale teknologier fået stadig flere nye ressourcer til at finde information og kommunikere om forældreskabet, og især sociale medier har gjort det nemt at dele sit familieliv med et bredt netværk eller grupper af andre forældre," forklarer Maja Sonne Damkjær.

"Samtidig har forældreskabet fået en større kulturel betydning, hvilket understreges af, at det i dag er forældreskabet og ikke ægteskabet, som udgør det livslange forhold, man er forpligtet til at samarbejde om. Idealet er overskudsfamilien, hvor barnet er omdrejningspunkt for familien og dens aktiviteter," siger hun.

"I dag er det forældreskabet og ikke ægteskabet, som udgør det livslange forhold, man er forpligtet til at samarbejde om."

- Maja Sonne Damkjær

Mig selv, men med et positivt spin

På den baggrund er det måske ikke overraskende, at aktiviteten på Facebook eller Instagram sjældent bærer præg af grædende unger eller udmattede forældre, når mødrene rapporterer fra livet som nybagt familie. I stedet vurderes og kurateres indholdet typisk nøje, så de bedste sider står frem for familie og venner.

"Mange af de praksisser ved moderskab, som tidligere har været noget, der foregik inden for hjemmet, har fået en meget mere offentlig karakter ved, at det rykker online. Det betyder også, der bliver tænkt meget mere over, hvad man viser frem fra sit liv som mor," siger Maja Sonne Damkjær og uddyber:

"Man kan sige, at barnet på mange måder er et appendiks til én selv, og derfor bliver barnet en del af ens selvfortælling. Og den selvfortælling bliver ofte til dét, som nogen har kaldt for 'mig selv, men med et positivt spin' på de sociale medier."

Hun understreger dog samtidig, at hvad der vurderes som 'positivt' og signalerer godt forældreskab og familieliv, kan se forskeligt ud alt efter de værdier og normer, som forældrene trækker på: Fra det traditionelle og nydelige til det mere kreative og kaotiske.

Fra mor til mor

En del af hendes forskning har især fokuseret på, hvordan forældre har forskellige tilgange til brugen af sociale medier, og for mødrene er delingen af familielivet særligt tiltænkt andre mødre. 

"Det viser sig blandt andet ved, at mødre orienterer sig rigtig meget mod andre mødre, hvor meget af dét, de poster, er tiltænkt vurdering fra og diskussion med andre mødre. Det kan man gøre ved at gå ind i bestemte grupper, men også ved den måde, man vælger at poste sit indhold på Facebook, hvor det lægger op til interaktion med andre mødre," fortæller Maja Sonne Damkjær.

Andre er omvendt mere orienterede mod at dele billeder med familien, hvor opdateringerne bliver et slags familiealbum med de nærmeste familiemedlemmer som hovedmodtagerne.

"Og endelig er der også nogen, som forholder sig meget mere kritisk og tilbageholdende til, hvad de deler. Det betyder, at de for eksempel kun deler billeder af deres børn, hvor man ikke kan se deres ansigter. Man kan kalde dem oppositionelle eller kritiske, fordi de prøver at styre kommunikationen, men de er på de sociale medier, og de også deler noget, fordi der er en forventning om, at man gør det," siger hun.

Socialt pres og nudging

Netop forventningen indgår som en ikke uvæsentlig faktor, når moderrollen for nogen bliver til et projekt i sig selv på de sociale medier, og man går fra at dele til at overdele billeder og indhold af sit barn. Et fænomen, som også er blevet kaldt for 'oversharenting'. 

"I nogle af de undersøgelser, jeg har lavet, kan jeg se, at der bliver efterspurgt billeder, og at folk faktisk kan blive spurgt, om der er noget galt, hvis de ikke har delt noget. Så der er også en forventning om og et socialt pres for, at man deler ud af sit familieliv, og det er en pointe, som er vigtig at få med," påpeger Maja Sonne Damkjær.

Samtidig har det aldrig været lettere at vise familielivet frem for omverdenen, hvor et opslag på Facebook eller Instagram sjældent kræver mere end et knips med smartphonekameraet og et klik på 'del'.

"Før Facebook og Instagram, der er de dominerende sociale medier i dag, har vi haft fortilfælde med forskellige online-communities for især mødre. Men der var nogle træk, som var anderledes ved de communities," fortæller Maja Sonne Damkjær.

"For eksempel var man primært anonym, så man havde mulighed for at stille anonyme spørgsmål og dele oplysninger, mens det var relativt besværligt at dele billeder, fordi teknologien endnu ikke var gearet til det. Men fordi vi nu har fået nogle teknologier, hvor man så umiddelbart kan tage et billede og dele det – og samtidig har fået nogle platforme, som 'nudger' os til at dele livsbegivenheder og skrive, hvad vi føler lige nu – så bliver et fænomen som 'sharenting' meget let udbredt," forklarer hun.

"Der er også en forventning om og et socialt pres for, at man deler ud af sit familieliv, og det er en pointe, som er vigtig at få med."

- Maja Sonne Damkjær

Konsekvente fora

Udbredelsen og forventningerne til trods er der også mødre – og fædre – som helt afholder sig fra at dele ud af familietilværelsen på de sociale medier. Det sker ikke mindst af hensyn til barnet. For hvor kære de end måtte være på billeder, kan de velmenende delinger på Facebook og Instagram også fastlåse børnene i en utilsigtet rolle.

"En af grundene til, at nogle forældre er tilbageholdende med at dele billeder af deres børn, er for at sikre, at man ikke på forhånd definerer sit barns identitet gennem digitale medier. Altså at man ikke fremskriver en historie om 'lille smukke Sally, som elsker at gå i lyserøde kjoler' eller 'store Oscar, der elsker at slås med sværd'," forklarer Maja Sonne Damkjær og peger på en anden – og måske nok så væsentlig – årsag:

"Der er som sådan ikke noget nyt i, at vi gerne vil fortælle fortællinger om vores børn. Men det er aldrig blevet indfanget på så manifeste fora, som det gør på de sociale medier. Når ting først ligger på Facebook eller Instagram, der, så ligger de der for altid. Det kan godt være, vi kan redigere billederne væk, men de bliver ved med at være i systemet og kan stadig graves frem, ligesom dataene høstes og bruges til at tegne dataprofiler, som platformene kapitaliserer på."

Hvordan agerer man så bedst, hvis man som mor gerne vil dele billeder og indhold af sit barn på de sociale medier? Find fem gode råd fra Maja Sonne Damkjær herunder.