Der findes kun ét universitet i Kina, hvor kinesere kan lære dansk. En såkaldt sendelektor fra Danmark underviser på Beijing Foreign Studies University. Mød Mads Lundegaard. 

Af Marianne Ester Back

I marts måned 2019 sad den Kina-studerende Mads Lundegaard på sit kollegieværelse på Trøjborg med næsen begravet i bøgerne og med et speciale op til begge ører, da han fik en mail fra en tidligere studiekammerat. Det var en mail med et jobopslag som sendelektor på et universitet i Beijing. Så måtte Mads Lundegaard løfte blikket op fra bøgerne og for alvor tænke sig godt om. Specialet handlede om, hvordan man tilegner sig et fremmedsprog, og ja, det samme gjorde jobopslaget.

”Inden der var gået en dag, så havde jeg overbevist mig selv om, at jeg skulle prøve at søge. Jeg havde allerede haft kig på stillingen under min bacheloruddannelse og tænkt, at det var en drømmestilling, der både kombinerede min fagligheder fra lingvistik om sprogtilegnelse og mine kinesiske sprogfærdigheder. Men det betød også, at jeg skulle aflevere mit speciale i juni i stedet for september, så jeg fik rigtig travlt.”

En slutspurt blev sat ind. Både specialet og jobbet blev landet, og Mads Lundegaard selv landede i Beijing.

Hvorfor kinesere overhovedet vælger at lære dansk, vender jeg tilbage til. Først skal vi høre, hvorfor en dansker fra Hjørring vælger at læse kinesisk.

Hvorfor kinesisk spørger vi danskeren?

Selv om Mads Lundegaard har haft mange forskellige interesser at forfølge, så har der altid været én fællesnævner.

”Jeg opdagede i folkeskolen og gymnasiet, at jeg godt kunne lide at forklare andre noget, som jeg selv havde forstået, men som min sidemakker måske ikke havde forstået. Altså ikke bare at sige det samme som læreren lige havde sagt, men at forklare et koncept på en anden måde.”

Samtidig blev interessen for sprog og undervisning vakt under Mads Lundegaards sabatår. Han tog til Indien, hvor han var frivillig på en skole.

Kina er bare en stærk spiller internationalt både økonomisk og udenrigspolitisk, så jeg tænkte, at der også ville være en god fremtid i kinesisk rent jobmæssigt. Derudover var jeg også fascineret af tonesproget og skriftsystemet.  

”Jeg blev så fascineret over alle de sprog, der var i Indien. Hver gang man rejser igennem en provins, så skifter sproget. Det var nok der, jeg fandt ud af, at det skulle være Lingvistik, jeg skulle læse. På Lingvistik lærer man en helt masse generelt om sprog, men ikke et bestemt sprog, så da jeg skulle vælge et tilvalgsfag, ville jeg gerne have et specifikt sprogfag, og det skulle være et sprog, der var helt anderledes, end dem jeg kendte.”

Hvorfor det så lige blev kinesisk hænger egentlig ikke så meget sammen med, at han i sin fortid har rejst meget i Kina eller på anden måde har haft en kontakt til Kina, men det virkede som et stærkt valg for fremtiden.

”Kina er bare en stærk spiller internationalt både økonomisk og udenrigspolitisk, så jeg tænkte, at der også ville være en god fremtid i kinesisk rent jobmæssigt. Derudover var jeg også fascineret af tonesproget og skriftsystemet.”  

Valget på kinesisk begejstrede den unge Mads Lundegaard i en sådan grad, at han endte med at gøre kinesisk til sin kandidatgrad.

Hvorfor dansk spørger vi kineseren?

Nu står Mads Lundegaard så på den anden side af katederet foran 17 kinesiske studerende, der de næste 4 år, skal fordybe sig i dansk sprog, samfund og kultur. Hvad der har fået dem til at sætte kryds ved danskfaget, det har Mads Lundegaard spurgt en række af de studerende om.

De skal skille sig ud fra de mange millioner, de skal kæmpe imod på arbejdsmarkedet, og derfor vil de gerne gøre sig unikke.  

”En af årsagerne, som eleverne fremhæver, er, at de skal skille sig ud fra de mange millioner, de skal kæmpe imod på arbejdsmarkedet, og derfor vil de gerne gøre sig unikke. Der kan man sige, det er rigtig stærkt at vælge et mindre europæisk sprog, fordi det er kun på den her skole, dansk bliver udbudt, så deres konkurrenter vil være langt færre, end hvis de for eksempel tog italiensk, tysk eller engelsk.”

Jiayuan Zhou er en af Mads Lundegaards tidligere studerende. Hun er rigtig glad for engelsk, men har også erkendt, at hendes engelsk ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtigt til at klare sig på et fremtidigt jobmarked. Derfor er et lille fremmedsprog på Kinas bedste sproguniversitet et bedre valg. Ud over H.C. Andersen og de små kager i blå tinæsker (red. småkager), så kendte Ada ikke meget til Danmark. Interessen for det danske samfund er dog kun vokset i løbet af studietiden.

  Jeg er blevet meget optaget af Danmarks indsats for at opnå ligestilling. Derudover har jeg lært, at nogle danske produkter tegner sig for op til 50 % af verdensmarkedet, og at dansk litteratur ikke er begrænset til H.C. Andersen.  

"Jeg er blevet meget optaget af Danmarks indsats for at opnå ligestilling. Derudover har jeg lært, at nogle danske produkter tegner sig for op til 50 % af verdensmarkedet, og at dansk litteratur ikke er begrænset til H.C. Andersen."

Hvor første motivation måske ligger i at komme ind på et prestigefyldt universitetet og et vagt eventyragtigt kendskab til Danmark, så stiger interessen for det danske samfund undervejs i studierne. Det er lige præcis her, at lektoratsordningen har sin berettigelse, ifølge Mads Lundegaard.

"Mange studerende bliver meget optaget i de mere politiske og samfundsmæssige emner med grøn omstilling, ligestilling og det danske velfærdssystem, og flere vil bruge det, så de kan udvikle deres land i en bedre retning. Flere studerende nævner også, at de gerne vil arbejde i en af de virksomheder, der har med Danmark at gøre, hvorfor flere af vores studerende også er i praktik i Danmark eller arbejder i danske virksomheder i Kina."

Hvad angår Jiayuan Zhou, så skal hun, når corona-forholdene igen tillader det, i praktik i Danmark hos forlaget Snepryd og senere hos Litteraturcentret i Aarhus. Ifølge Mads Lundegaard, så var det 5 ud af 19 på hans forrige hold, som endte med at studere en kandidatuddannelse i Danmark.

Hverdagen i Beijing

Livet som sendelektor i Beijing er præget af et meget internationalt miljø. Beijing Foreign Studies University er det universitet i Kina, der udbyder flest sprogkurser, og de har netop rundet 100 forskellige sprog.

"Det gør, at jeg har rigtig mange internationale kolleger fra alle mulige landet. Det har været fedt at kunne mødes og snakke om, hvordan det har været for dem at flytte til Kina, og hvordan de tilrettelægger deres undervisning", forklarer Mads Lundegaard, der har overtaget den tidligere sendelektors lejlighed, som ligger på skolens område.

Til gengæld bor der ikke mere end nogen hundrede danskere i Beijing, men der er et dansk kulturcenter, og den danske ambassade og Det Danske Handelskammer. Og så er der Torben rundt om hjørnet.

"Torben og hans kone har en lille dansk restaurant, hvor man kan få dansk mad. De holder også julefrokoster, hvor Torben laver sin egen julesnaps, og holder Mortens aften. De har indrettet hele restauranten med danske møbler, plakater og vejskilte. Så samtidig med at jeg har kunnet gå på opdagelse i det internationale og kinesiske miljø, så er der også et dansk miljø og et lille dansk samfund, som man kan benytte sig af," forklarer Mads Lundegaard, der også havde sine to dansktalende kinesiske kollegaer og hele danskholdet med til julefrokost på den danske restaurant sidste år.

I og med vi er det eneste sted, der har en dansk bacheloruddannelse i Kina, så er det også ved os, at alt udvikling sker.

Beijing er centrum for kulturudveksling

Tilbage i undervisningslokalet har Mads Lundegaard mange planer. Hans store passion for undervisning og sprog har gjort, at han gerne vil udvikle et nyt undervisningsmateriale sammen med sin kinesiske kollega, der er skræddersyet til de kinesiske danskstuderende. Netop Beijing er stedet med de mange muligheder, og det er en anbefaling Mads Lundegaard gerne vil give videre til sine kinesiske fagfæller.

"I og med vi er det eneste sted, der har en dansk bacheloruddannelse i Kina, så er det også ved os, at alt udvikling sker. Det gælder både udarbejdelse af dansk/kinesiske ordbøger og litteraturoversættelser fra dansk til kinesisk. Det er også instituttet, der støtter det kommende projekt om et nyt undervisningsmateriale."

Ud over formidling via undervisningsmateriale er Mads Lundegaard også optaget af sin rolle som formidler mellem kulturer.

"Det er virkelig fedt og givende at være bindeled mellem to lande, kulturer og sprog. Udover at jeg selvfølgelig formidler viden om dansk og Danmark i min undervisning, så sker det også i andre situationer, fx har vi været med til at afholde en dansk uddannelsesmesse arrangeret af UFM. Jeg har også været med til at formidle den anden vej rundt om Kina og kinesisk, da vi havde en dansk gymnasieklasse på besøg."

Mads Lundegaard fik i første omgang en kontrakt på et år hos Beijing Foreign Studies University, men den er allerede udvidet med yderligere to år.