Fotografen Anne Geddes står bag nogle af de mest populære billeder af børn de seneste 30 år. Men gemmer motiverne også på en fortrængt seksuel forbindelse mellem mor og barn? Det har postdoc Jakob Rosendal fra Kunsthistorie undersøgt som led i sit forskningsvirke.

Af Jeppe Kiel Revsbech

Hendes billeder er kendt verden over for deres farverige og nuttede motiver af spædbørn - men løber der også en anderledes dyster malstrøm gennem fotografen Anne Geddes' populære fotografier, som skildrer en utilsigtet seksuel relation mellem mor og barn?

Det er ét af de spørgsmål, Jakob Rosendal har beskæftiget sig med i sit forskningsvirke som postdoc ved Kunsthistorie på Aarhus Universitet, hvor han under gruppeprojektet 'Køn redelighed – Hverdagsliv, aktivisme og diversitet' undersøgte hverdagslivets billeder af børn. Et arbejde, han fortsætter i sit nuværende postdoc-projekt 'Pigens blik – Køn, æstetik og politik'.

Her er blikket blandt andet faldet på den australske fotografs stærkt iscenesatte motiver af barnet, der i Geddes' linse ofte fremstår badet i lys og omgivet af uskyldsrene symboler som sommerfugle, kaniner og farvestrålende blomster. Umiddelbart burde alt ånde fred og ro. Eller?

"I kraft af Geddes som den kvindelige afsender af disse varme børnebilleder af ubekymret uskyld, og i kraft af hendes egen selvfremstilling som nænsom fotograf, mor og filantrop, fremstår hendes fotografier som en slags visualisering af en idealiseret moderkærlighed," siger Jakob Rosendal.

"Men samtidig er disse idealiseringer også så intense eller koncentrerede, at de på en måde bliver for meget. I deres uforstyrrede harmoni og sentimentalitet synes de at kamme over og blive for meget på en måde, der går i retning af det foruroligende. Ja, faktisk, jo mere man ser på dem, desto værre bliver det. Disse børnefotografier er for mig at se deciderede uhyggelige – i en freudiansk forstand – hvor det, de forsøger at holde ude og fortrænge – særligt seksualiteten – alligevel trænger sig på. Og det netop på grund af den stærke idealisering," forklarer han.

"Generelt i vores visuelle kultur bruger vi de samme symboler til at barnliggøre og uskyldiggøre børn, som vi bruger til at kvindeliggøre og seksualisere kvinder."

- Jakob Rosendal

Blomster som seksuelt symbol

Den intense harmoni findes eksempelvis i to af Anne Geddes' mest populære fotografier, 'Cheesecake' fra 1992 og 'Peony Angel' fra 1995, hvor to seks til otte måneder gamle børn ligger på hvert sit hav af lyserøde blomster. Igen synes uskylden at herske – men billedet ændrer sig, hvis man sætter motivet ind i en voksen kontekst, påpeger Jakob Rosendal.

"Generelt i vores visuelle kultur bruger vi de samme symboler til at barnliggøre og uskyldiggøre børn, som vi bruger til at kvindeliggøre og seksualisere kvinder, det vil sige til at fremhæve eller højne seksualiseringen af kvinden gennem kontrasten til en barnlig uskyldssymbolik. Men det betyder omvendt også, at vores visuelle kultur risikerer at seksualisere barnet, når den symbolbrug, der anvendes til at udskyldiggøre barnet, også tjener til seksualiseringen af den voksne kvinde," siger han.

Som eksempel fremhæver Jakob Rosendal den berømte scene i Sam Mendes' film 'American Beauty' fra 1999, hvor skuespillerinden Mena Suvaris flirtende karakter pludselig viser sig nøgen på en baggrund af kronblade over en dagdrømmende Kevin Spacey.

"Med denne billedlige kliché på nethinden bliver det pludseligt noget overraskende at se lignende iscenesættelser af spædbørn optræde flere gange i Anne Geddes' fotografiske produktion," fortæller Jakob Rosendal.

Fuldendt tilfredsstillelse

Iscenesættelserne til trods understreger han dog, at der efter hans vurdering ikke foregår en bevidst seksualisering af barnet i Geddes' billeder - men heri ligger netop en væsentlig pointe ved hendes idealiserede fremstilling af det uskyldsrene barn.

"Pointen er i stedet netop den, at vi her ser den fortrængte seksualitets ikke-intenderede eller ubevidste genkomst. Vi kunne også beskrive denne type billeder på den måde, at de mangfoldige blomster tjener som en symbolsk fremstilling af en fuldendt tilfredsstillelse eller nydelse, som de afbilledede børn her og i de fleste andre af Geddes’ fotografier også udtrykker, ved at de altid enten sover eller smiler. De er altid fuldt ud tilfredse, deres behov eller begær efter andet, der kunne mindske billedernes lykke, fremvises aldrig," forklarer Jakob Rosendal.

"På den måde kan vi forstå den modsatrettede symbolik i billeder af børn og kvinder som et udtryk for en fuldendt nydelse, en tilstand uden begær, vi så anspores til at læse som enten aseksuel eller seksuel alt efter, om det er barnet eller kvinden symbolikken forbindes med. Men det gør faktisk ikke fotografierne mindre problematiske, tværtimod åbner det op for at læse dem i lyset af visse seksuelle perversioner," uddyber han.

"I dag lever vi i en tid, hvor nydelsen – inklusiv eller måske især den seksuelle nydelse – ikke længere i så høj grad er ramt af forbud, men snarere er noget, der er os påbudt."

- Jakob Rosendal

Nydelsens tidsalder

Med afsæt i sin forskning i hverdagslivets billeder af børn overrasker det imidlertid ikke kunstforskeren, at Anne Geddes' motiver har opnået så stor popularitet i de seneste 30 år, hvor hendes fotografier har solgt i millioner af eksemplarer. Billederne taler nemlig til en tid, hvor nydelsen i høj grad er tilladt at stræbe efter – ja, vi bliver nærmest påbudt at gøre det.

"Sociologiske psykoanalytikere og psykoanalytiske filosoffer som Jean-Pierre Lebrun, Todd McGowan og Slavoj Zizek har argumenteret for, at vi i dag lever i en tid, hvor nydelsen – inklusiv eller måske især den seksuelle nydelse – ikke længere i så høj grad er ramt af forbud, men snarere er noget, der er os påbudt. Coca-Colas 'Enjoy!', 'Nyd!', er i dag et fremherskende socialt imperativ," påpeger Jakob Rosendal.

"I en sådan kontekst holder vi måske desto mere fast i en forestilling om barnet som fri fra seksualitet og seksuel nydelse og i en tilstand før begæret med dets forstyrrelse af nydelsen. Hos barnet kan vi i det mindste finde et frirum fra kravet om at nyde. Det er dette barn, som Anne Geddes' fotografier giver os i en forfinet form. Men også i en så intens form, at det kammer over, som vi har set det, og ender i uforvarende seksualiseringer," siger han.

Forskningsprojektet 'Køn redelighed – Hverdagsliv, aktivisme og diversitet' er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og KØN (tidligere Kvindemuseet), hvor Jakob Rosendal i sit postdoc-projekt blandt andet undersøgte seksualiteten i billeder af børn. Et arbejde, han fortsætter i sit nuværende postdoc-projekt 'Pigens blik – Køn, æstetik og politik.