Unge lærer om seksualitet fra fiktionens verden, og derfor bør fantasien og forestillingsevnen være en fast bestanddel af seksualundervisningen, foreslår et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Det vil bryde tabuer og lære unge mennesker at kende de seksuelle grænser bedre, siger professor Henrik Zetterberg-Nielsen.

Af Jeppe Kiel Revsbech

’Sex sælger’, vil den velkendte logik vide, og det gælder ikke mindst i fiktionens verden, hvor spillefilm, tv-serier, romaner og digte pirrer vores opmærksomhed med hud og hår.

Kast eksempelvis et blik på listen over de mest populære tv-serier på Netflix netop nu. Her prydes førstepladsen i Danmark af den amerikanske realityføljeton ’Too Hot To Handle’, som i lighed med ’Paradise Hotel’ har samlet en gruppe smukke singler på et paradisisk hotel – dog med den præmis, at de ikke må have sex med hinanden i en måned. Hvad kan mon gå galt...

Hvordan lærer man som et ungt menneske at navigere i de mange seksuelle undertoner og udskejelser, der præger vores populærkultur? Og kan man integrere fiktion og fantasi i seksualundervisningen for at hjælpe de unge bedre på vej?

Det er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, som professor Henrik Zetterberg-Nielsen fra Nordisk Sprog og Litteratur på Arts har søsat i samarbejde med to forskningskolleger.

”Når vi kalder vores projekt for ’Fictionality and the Didatics of Sexuality’, så inkluderer det jo ordene ’fiktionalitet’ og ’seksualitet’, men også ordet ’didaktik’. Det gør det ud fra en forestilling om, at der netop er knyttet en form for pædagogik til at lære om seksualitet – og ydermere, at især unge mennesker lærer rigtig meget om seksualitet ud fra fiktive produkter som for eksempel film og tv-serier, men også fra memes, TikTok og så videre,” forklarer Henrik Zetterberg-Nielsen og uddyber:

”Hvis man umiddelbart tænker, at seksualundervisningen er der, man får sin viden om seksualitet fra, så gælder det i virkeligheden nok for en forsvindende lille del – til forskel fra eksempelvis matematik, hvor man får sin viden fra matematikundervisningen. Så dét med didaktikken er ud fra en tanke om, at man på alle mulige måder spejler sig i de fiktioner, man læser eller ser,” siger professoren.

Frøkonger og krigsherrer

Som eksempel fremhæver han brødene Grimms berømte folkeeventyr om ’Frøkongen’, hvor frøen i den oprindelige fortælling kræver at komme i seng med prinsessen, indtil hun til sidst får nok og kaster det nærgående dyr mod væggen, hvorefter frøen forvandles til en prins.

”Når Disney og andre så senere ændrer historien til, at dét, der kan gøre frøen til en ordentlig person, er, at prinsessen føjer og kysser ham, så får vi jo en didaktik, der er fuldstændig anderledes i forhold til det oprindelige eventyr. Det er præcis den modsatte pointe at spejle sig i, hvis man ikke har lyst til noget seksuelt med en anden person,” påpeger Henrik Zetterberg-Nielsen.

Et andet og mere nutidigt eksempel finder man i serieblockbusteren ’Game of Thrones’, der er fuld af kontroversielle sexscener – heriblandt en sekvens i seriens første sæson, hvor den helt unge prinsesse Daenerys Targaryen bliver bortført og voldtaget af den brutale krigsherre Khal Drago. 

”Hele pointen er så, at voldtægtsmanden ender som hendes livs kærlighed – hun lærer altså at forelske sig i ham, og igen er det noget, man let kan komme til at spejle sig i som et ungt menneske og tænke: ’Måske skal jeg bare optræde som en stærk mand, der tager, hvad jeg vil have, og så skal det nok ende godt i sidste ende’,” siger Henrik Zetterberg-Nielsen. 

”Hovedpointen er altså, at vi med fiktionalitet godt forstår, det ikke direkte beskriver en virkelighed, men alligevel tænker vi også, at det lærer os noget om virkeligheden – og deraf det didaktiske,” opsummerer han.

Hvis man spørger helt ’common sense’, hvad sex er, så vil mange formentlig mene, at det er noget meget fysisk – det er hud, krop og fysik. Så der skal ligesom et perspektivskifte til for at kunne sige, at sex også er meget mere end det.

- Henrik Zetterberg-Nielsen

Stadig et tabu

Projektet inkluderer foruden ham to yngre forskere med tilknytning til Nordisk Sprog og Litteratur, Signe Uldbjerg Mortensen og Rebekka Boyding, som dels undersøger, hvordan unge – og især piger – skriver om seksualitet, og dels hvordan iscenesættelsen af fiktion påvirker unge. Håbet er samlet set at bidrage til en forståelse af sex og seksualitet som andet og mere end blot fysik, og her spiller fantasien og forestillingsevnen en afgørende rolle.

”Hvis man spørger helt ’common sense’, hvad sex er, så vil mange formentlig mene, at det er noget meget fysisk – det er hud, krop og fysik. Så der skal ligesom et perspektivskifte til for at kunne sige, at sex også er meget mere end det,” forklarer Henrik Zetterberg-Nielsen 

”Samtidig tror jeg, en anden faktor er, at vi stadig ikke har frigjort os fra tabuer, selv om vi befinder os i 2022. Jeg tror for eksempel ikke, at det ville være acceptabelt, hvis jeg i gymnasiet udleverer empiriske undersøgelser, der viser, at 37 procent af alle kvinder rapporterer, at de har ugentlige fantasier om at blive bundet. Så der er stadig en masse forudsætninger, man skal have på plads, og fordomme man skal af med, for at det ikke bliver forkert rammesat,” påpeger professoren.

Forestil dig, at...

Fra forskningsverdenens perspektiv findes der allerede omfattende undersøgelser – med blandt andet 12.000 og 18.000 mennesker involveret – som fastslår, at dét at have ikke-normative seksuelle fantasier er et udbredt fænomen. Derfor er det også oplagt at inddrage fiktion og fantasi i seksualundervisningen for at afmystificere en ganske naturlig side af den menneskelige seksualitet, siger Henrik Zetterberg-Nielsen.

”Man kan selvfølgelig læse fiktion og fiktionaliserede tekster og derefter diskutere, hvad det er for nogle synspunkter og kønsperspektiver, der mødes i den her tekst,” foreslår han. 

”Men tænker jeg også, at man i høj grad kan bruge fiktionalitet til at lægge det en smule væk fra sig selv, og så eksempelvis sige: ’Forestil dig, at to piger mødes, og så sker der følgende’. Det tror jeg ville være en rigtig god måde, hvor man på den ene side omgår en form for censur – altså at det bliver for personligt – men hvor man samtidig godt ved, at det, man taler om, er designet til at modellere nogle perspektiver på virkeligheden,” forklarer Henrik Zetterberg-Nielsen.

Jeg ved fra mine studerende og fra andre unge mennesker, at hvis man hører om en gennemsnitlig tur i byen for en 18-25-årig kvinde, så er der langt mere end ét fysisk eller psykisk overgreb per aften.

- Henrik Zetterberg-Nielsen

Hvor går grænsen?

Samtidig vurderer professoren, at undervisningen vil kunne hjælpe unge til at kende grænsen mellem uskyldige fantasier og seksuel adfærd, som ikke hører hjemme i virkeligheden.

”Den allerstørste drøm ville være at bidrage til en depatologisering (når noget ikke længere betragtes som en sygdom, red.) af det, man i dag omtaler som non-normativ seksualitet eller usædvanlige fantasier. Og så på den anden side, at denne depatologisering kan gøre det nemmere at tale om, hvad der så til gengæld ikke er i orden, når der bliver tale om overgreb,” siger Henrik Zetterberg-Nielsen.

”Jeg ved fra mine studerende og fra andre unge mennesker, at hvis man hører om en gennemsnitlig tur i byen for en 18-25-årig kvinde, så er der langt mere end ét fysisk eller psykisk overgreb per aften. Så der er meget arbejde i begge retninger – både en forståelse af, hvad der normalt, uskadeligt og fungerer som et middel til lyst og sex-positivitet. Og en forståelse af, hvad der ikke er i orden i form af eksempelvis det sexistiske eller ikke-konsensuelle. Det ville nok være mit ønskemål,” konkluderer han.