JANUAR 2021 | TEMA: MADE IN CHINA
Morgendagens kinesiske unge skal være entreprenante og innovative. Sådan lyder ambitionen hos den kinesiske regering, som har gjort det obligatorisk for alle landets højere læreanstalter at undervise i innovation. Men hvordan udruller man sådan en satsning til 30 millioner studerende? Det har ph.d.-studerende Naja Morell Hjortshøj sat sig for at undersøge.
Kreativitet og kritisk fritænkning. To begreber, der med et fordomsfuldt blik ikke umiddelbart passer på det kinesiske uddannelsessystem. Men der blæser tilsyneladende mere åbensindede vinde over Kinas knap 2700 videregående uddannelsesinstitutioner, hvor særligt ét fagområde har fået lov at vinde indpas på skemaet med en utvetydig opfordring: 'Tænk ud af boksen.'
Ambitionen er at fostre en ny og innovativ generation, som kan placere Kina blandt verdens førende teknologiske nationer. Vesten skal udfordres på skelsættende idéer, og fremtidens studerende skal stå bedre rustet til arbejdsmarkedet. Med det afsæt har det kinesiske styre gjort det obligatorisk for alle landets højere læreanstalter at undervise i innovation og entreprenørskab.
Men hvordan udruller man så ambitiøs en satsning til omkring 30 millioner studerende, og hvordan foregår undervisningen i praksis? Det er de to hovedspørgsmål, som Naja Morell Hjortshøj, ph.d.-studerende i Kinastudier på Arts, har sat sig for at afdække med sit forskningsprojekt 'Innovation and entrepreneurship with Chinese characteristics'.
"Jeg blev interesseret i emnet, da jeg fra 2017 til 2019 arbejdede som juniorkonsulent for det danske innovationscenter i Shanghai," fortæller Naja Morell Hjortshøj.
"Et af de første projekter, jeg var med til, var at hjælpe en delegation af forskere og undervisere fra forskellige danske undervisningsinstitutioner, som havde hørt, at innovation og entreprenørskab var ved at blive udbredt på de kinesiske universiteter. Og derigennem opdagede jeg, at innovation i undervisningen faktisk var blevet et ret stort fænomen."
I kølvandet på delegationsbesøget begyndte hun at granske området nærmere og fandt ud af, at den kinesiske regering tilbage i 2015 havde lanceret en særlig policy, hvor netop innovation og entreprenørskab blev indført som obligatorisk pensum på alle kinesiske universiteter. Armbevægelserne var store: De nye uddannelsestendenser skulle helst bidrage til en helt ny undervisningsform med plads til kreativitet og kritisk fritænkning og et mindre fokus på prøver og karakterer.
"Altså en masse flotte ord og ambitioner, som fik mig til at tænke: "Hvordan bliver det her så udført i praksis?"," forklarer Naja Morell Hjortshøj.
Det spørgsmål har hun siden undersøgt som udvekslingsstuderende på et af Kinas største og mest eftertragtede universiteter: Fudan University i Shanghai. Her har knap 32.000 studerende deres daglige gang, og her indledte hun i efteråret 2019 sine feltstudier for at følge i alt fem fag med relation til innovation og entreprenørskab.
"Efter jeg begyndte på universitetet, fik jeg tildelt en liste over alle de kurser, de tilbyder i innovation og entreprenørskab. Og det viste sig faktisk, at de udbyder ikke færre end 47 kurser inden for området," siger Naja Morell Hjortshøj.
Hun udvalgte selv fem kurser at følge - af dem handlede tre af kurserne om innovation og entreprenørskab. De resterende to havde ifølge hende "absolut intet" med innovation at gøre.
"De handlede om karrierevejledning og noget så ambitiøst som 'En introduktion til succesfuld psykologisk kvalitet'. Altså et kursus i, hvordan man bliver et bedre menneske. Det var én de første betragtninger, jeg gjorde mig: Til trods for den kinesiske regering havde udstedt en policy om mere innovation, så er det i høj grad op til det enkelte universitet, hvordan de fortolker, hvad innovation og entreprenørskab så er," forklarer Naja Morell Hjortshøj.
En anden betragtning, den danske ph.d.-studerende gjorde sig, gjaldt det noget kuriøse tidspunkt for undervisningen.
"Langt de fleste af kurserne fandt sted om aftenen - typisk fra klokken seks til otte eller seks til ni - så man havde med det samme en følelse af, at de her innovationskurser mest skulle opfattes som en tilføjelse til de studerendes i forvejen meget travle hverdag," fortæller Naja Morell Hjortshøj.
Tilføjelse eller ej - hendes primære sigte med kurserne var at få mulighed for at observere de sociale situationer i klasselokalerne. Hvad sker der blandt de kinesiske studerende, når øvelserne er i gang? Hvordan oplever de undervisningen? Og kan de overhovedet bruge den til noget?
"I en af de øvelser, jeg deltog i, skulle vi på et tidspunkt skulle lave en øvelse, som handlede om kreativitet og kreativ stimulering. Øvelsen er udviklet af den berømte psykolog Edward de Bono og går ud på, at man har en række hatte, som hver især repræsenterer forskellige attituder. Man kan eksempelvis være negativ, positiv eller passioneret, og så er opgaven at tale ud fra den hattefarve, man har på. Vi blev ikke introduceret i dybden til, hvad De Bono havde tænkt med øvelsen - vi fik blot at vide: "Nu får I nogle hatte i hver gruppe, og så skal I snakke om, hvordan en bestemt britisk virksomhed kan komme ind på det kinesiske marked og lave nogle strategier for det"," opridser Naja Morell Hjortshøj.
Øvelsen viste sig at falde fuldstændig til jorden i lokalet. Der var simpelthen ingen, der forstod, hvad pokker de skulle med hattene.
- Naja Morell Hjortshøj
Læreren gav herefter de studerende 40 minutter til øvelsen og overlod den lettere forvirrede klasse til sig selv.
"Med mit vestlige tankesæt kunne jeg godt regne ud, at øvelsen formentlig handlede om, at vi skulle fokusere på metalaget ved, hvordan det er at være den negative eller positive person i gruppen. Men øvelsen viste sig at falde fuldstændig til jorden i lokalet. Der var simpelthen ingen, der forstod, hvad pokker de skulle med hattene," husker hun.
Da underviseren kom tilbage i lokalet, spurgte han, hvem af grupperne som gerne ville fremlægge deres resultat for klassen.
"I det samme øjeblik rækker én af de klasseledere, vi har i vores klasse, hånden op og går med faste skridt hen til tavlen. Herefter udlægger han én af de mest sammenhængende præsentationer af, hvordan den pågældende virksomhed kan komme ind på det kinesiske marked. Han nævner ikke et ord om hattene eller om øvelsen, men giver i stedet en helt klar og logisk gennemgang af, hvordan virksomheden bør gribe deres strategi an. Jeg kan huske, jeg tænkte: "Hvad skete der lige der?" Øvelsen havde været 40 minutters kaos, og alligevel munder det ud i en fejlfri præsentation," siger Naja Morell Hjortshøj.
Med sin kandidatbaggrund i kinesiske studier og antropologi har hun siden funderet over, hvad der egentlig skete i lokalet, og hvilken faglig viden hun har om kinesisk kultur, som kan afkode episoden. Forklaringerne er ifølge hende flere:
"Jeg har blandt andet trukket på en norsk sociolog ved navn Børge Bakken, som har specialiseret sig i kinesisk kulturhistorie, og han siger, at når der er en autoritet til stede, så vil man i Kina opføre sig i overensstemmelse med de gældende regler. Altså - man vil kraftigt forsøge at leve op til den sociale norm, som i det her tilfælde var at lave en logisk præsentation foran læreren, der gælder, når man er underlagt blikket fra en autoritet," uddyber Naja Morell Hjortshøj.
"En anden mulighed kunne være at se det som et slags ritual. Når man er klasseleder i Kina, så er én af de de vigtigste opgaver at sørge for en god og harmonisk relation mellem eleverne og læreren og samtidig sikre, der ikke opstår konflikter mellem hinanden. Der er så at sige nogle bestemte sociale konventioner, man skal leve op til i klasselokalet, og jeg mener, at klasselederen helt klart levede op til sin pligt ved at lave en flot og logisk præsentation," forklarer hun.
De første konklusioner begynder efterhånden at tegne sig i hendes ph.d.-projekt, hvor spørgsmålet om undervisningstilgangen lader til at hænge sammen med velkendte værker fra den vestlige faglitteratur om kreativitet.
"Jeg synes, at meget af den tilgang, som bliver brugt i undervisningen, ligner en ret klassisk tilgang til kreativitet. Den amerikanske psykolog J. P. Guilford, som tilbage i 50'erne var én af de første til at tale om kreativitet, definerer kreativitet ud fra tre ting: 'Fluency', 'flexibilty' og 'novelty'. Jeg synes især, at begrebet 'flexibility' blev reflekteret i lærernes forståelse af kreativitet - altså dét at kunne tænke nye og utraditionelle løsninger på allerede eksisterende problemstillinger," siger Naja Morell Hjortshøj.
"Jeg deltog for eksempel i en øvelse, hvor vi fik vist et billede af et æble, og så skulle vi komme op med så mange løsninger på, hvordan kan man sælge det her æble på en kreativ måde. Fagfolk her i Vesten vil måske kalde det en lidt gammeldags tilgang til kreativitet, fordi det fokuserer meget på en ’thinking out of the box’-tænkning. Altså – husk at ændre dine vaner, hop ud af dine gamle tænkebokse, og prøv at gå nogle nye veje. Man kan i hvert fald sige, det er en meget klassisk forståelse af kreativitet, der bliver igangsat derude," opsummerer hun.
Ikke desto mindre er ambitionerne af den kreative udrulning tårnehøje hos det kinesiske styre, som med de nye tiltag sigter efter at skabe en samfundsøkonomi drevet af service og innovation frem for et afsæt i industriens verden.
Med udrulningen af den nye policy håber man at kunne skabe en ny og mere innovativ generation.
- Naja Morell Hjortshøj
"Det kræver, at man i første omgang får lagt et godt fundament, og her står uddannelsessystemet som en bro mellem de to økonomiske overgange," forklarer Naja Morell Hjortshøj.
"Med udrulningen af den nye policy håber man at kunne skabe en ny og mere innovativ generation, men samtidig har Kina også udgivet en særlig plan, 'Made in China 2025', hvor målet er, at Kina skal være 'top front' i verden inden for ti teknologiske områder. Og for at kunne nå det mål er man nødt til at have en generation, som kan bidrage til at fostre talenter."
De nye talenter behøver imidlertid ikke at spejde mod teknologiske epicentre som Silicon Valley eller Cambridge Cluster for inspiration. Ambitionen er, at den kinesiske innovationsundervisning i høj grad skal være baseret på lokale erfaringer med området.
"Både på Fudan og det lokale universitet, jeg besøgte, snakker man om, at man gerne vil udvikle en kinesisk model for at undervise i innovation. Det er dét, der er formålet med det hele, og dét man stræber efter. Man er ikke nået frem til en egentlig model endnu, men man har de her modeluniversiteter som Fudan og nogle andre universiteter, der prøver sig frem i forhold til, hvordan man kan undervise innovation. Og her er man faktisk begyndt at undervise i businesscases, som er kinesisk forankrede," fortæller Naja Morell Hjortshøj.
Forude venter endnu et besøg til Kina i forbindelse med ph.d.-projektet - når verden igen tillader det - men hun opsummerer de studier, hun hidtil har gjort sig, således:
"Der var én af mine venner på Fudan University, som selv er entreprenør og har siddet i universitetets inkubator, der mente, at man godt kunne sammenligne den kinesiske regerings policy om mere innovation med en venturecapital-investering. Altså - det handler om at skyde så mange investeringer ud som muligt - i det her tilfælde på 30 millioner studerende - og så håbe på, at et par af dem kommer op med nogle innovative idéer, som giver afkast og kan være med til at gøre Kina førende inden for et bestemt felt," siger Naja Morell Hjortshøj.
"Det synes jeg egentlig er en god sammenligning, for man fik lidt den fornemmelse, når man sad til undervisning i klasselokalerne: "Virker de her tiltag overhovedet?" Og det gør det måske ikke for de fleste. Men for de få, hvor undervisningen rent faktisk har en effekt - det er dem, man satser på."
Naja Morell Hjortshøj, ph.d.-studerende i Kinastudier
Afdeling for Globale Studier
Mail: najhjo@cas.au.dk
Telefon: 2562 1648
HUMANIORA