Så er den nye officielle VM foldboldsang klar. Anmeldere og fans har ventet i spænding. Bliver den det nye hit, der kan overgå Re-Sepp-Ten? Lektor Charlotte Rørdam, der forsker i fællessangstraditioner, giver sit bud på, hvorfor Re-Sepp-Ten stadig er blandt de mest foretrukne hos mange danskere, selv om nye kunstnere melder sig på banen. 

Af Marianne Ester Back

1986. Danmark har kvalificeret sig til VM-slutrunden i Mexico, og det kalder på en ny fodboldsang. Sangen bliver skrevet på en anderledes måde, da Ekstra Bladet har bedt sine læsere om at indsende forslag til, hvad der skal indgå i den nye landsholdssang. Besvarelserne bliver gennemgået af Jarl Friis-Mikkelsen og Henrik Bødtcher, og musikken bliver lavet af Michael Bruun. Sangen er indsunget af Dodo & The Dodos og Henrik Stanley Møller fra Danser med Drenge. Som et nyt initiativ bliver landsholdet inviteret med i studiet, hvor de fyrer op for fællessangen side om side. Om de dengang fandt recepten på, hvordan en god fodboldslager skal produceres, kan der være noget, der tyder på. Mange fodboldsange er siden hen produceret efter samme opskrift. Også i år.

2022. Danmark skal spille VM i Qatar, og selv om Alphabeats EM-sang fra 2021 stadig er nyskrevet, så skal der en ny sang til. Fællesskabet om sangen skal endnu engang manifesteres ved danskernes input. Så Carlsberg og DBU har lanceret en ny hjemmeside, hvor danskerne har kunnet komme med tekstbider og input til, hvad sangen skal handle om. Det er der kommet 30.000 ord og tanker ud af, som skal koges ned til en sang. Igen har man bedt Jarl Friis Mikkelsen om at være med til den opgave, og det bliver sammen med Burhan G, Ankerstjerne og Nicolai Seebach. Så er holdet sat. 
Hvilken betydning har fodboldsangene? Det har vi spurgt lektor i musik Charlotte Rørdam, der forsker i musik som erindringsfællesskaber og fællessangstraditioner. Hun ser nærmere på, hvad der kendetegner den gode fodboldsang, og hvorfor det er nødvendigt med en ny. 

Minder om lejlighedssange

En stærk dansk fællessangstradition, Charlotte Rørdam peger på, er lejlighedssangene. Lejlighedssange vi selv skriver til en bestemt begivenhed.
”Fodboldsange minder lidt om de danske lejlighedssange. De er kendetegnet ved en simpel tekst og melodi, fordi de skal kunne synges af mange. Hvis du spiller Re-Sepp-Ten på klaver, så behøver du kun at have fire tangenter i spil, da den bevæger sig inden for fire toner. Fodboldsangen har også ofte, ligesom lejlighedssangen, en humoristisk, drillende karakter med ordspil og referencer,” forklarer Charlotte Rørdam og giver et par eksempler: 

Rocazino: Én for alle:”   

Så' der kuk i Danmark
Vi kridter vores sko
Vi er Olsenbanden
Vi er venner

Eller Søren Poppes sang: Vi er Danmarks drenge: 

Vi har lagt nationer ned og flere af dem på is
Dagens ret i østens land, er sushi og Leo med kogte ris
Det er ikke særligt svært når man først har fået det lært
Vi serverer sambabold og spiser Franskmænd til dessert
 

Charlotte Rørdam kalder ordspillene for små tekstmosaikker, der tager en velkendt reference og twister den, så det appellerer til det danske grin. Det kan være en reference til Olsenbanden men med det twist, at træneren også hedder Morten Olsen. Det er nærmest en bagvedliggende præmis i de danske fodboldsange, at vi ikke tager os selv så højtideligt.

I Re-Sepp-Ten mangler referencerne heller ikke til de store eventyrdigtere, men igen med et twist, hvor Ole Lukøje skal synges med tryk på sidste stavelse, så vi får et Olé. Og H.C. Andersen bliver til H.C. And som lyder som Ocean.  

Vi går frem mod fodboldstater
Som de tapre tinsoldater
Som den lille store Claus
Klapper vi med hatten - davs
Selv Ole må luk' sit øje
Når han ser en rød-hvid trøje
Vi må kæmpe for det land
Der er boldens H.C. And

På den lange bane

Charlotte Rørdam har gennemset flere forskellige popularitetsundersøgelser, og der er ingen tvivl om, at Re-Sepp-Ten ligger højt blandt danskernes favoritter selv efter 36 år. Generelt er de sange, der klarer sig godt på den lange bane og fortsat ligger som favoritter i undersøgelserne, ofte dem, som har rettet sig ind efter en musikalsk fodboldgenre frem for kunstnernes eget musikalske udtryk.

“Big Fat Snake’s fodboldsang Big Boys in Red and White strøg til tops på hitlisterne og var rigtig populær, da den udkom. Men sangen holder ikke over tid, og den er røget langt ned på fodboldsangsbarometret nu, fordi sangen snarere var Big Fat Snake, end den var en fodboldsang. Den har haft sin tid. Det samme gælder Nephew’s The Danish Way To Rock, som var meget tro mod sin Nephew stil.”

Dog fremhæver Charlotte Rørdam Nephew’s fodboldsang som et interessant input og en klar iscenesættelse af fællessangen - ved at gøre det helt modsatte. For i stedet for en lidt uforpligtende stil, hvor der er fis og ballade i studiet, så optræder holdet fuldstændig trimmet, og de er ikke i rødt og hvidt, men i sort og hvidt. De er dog stadig tro mod genren ved at bruge de føromtalte referencer med et twist, de gør det blot lidt mere sofistikeret i Nephew-stil.

Hvis de spørger hvem vi er
Så siger vi: “Vi er dem, der gi’r”
Og hvis de spørger hvor vi bor
Så siger vi: “Der hvor saltet gror”
Vi kommer sammen, vi kommer sammen
Vi går sammen, vi går sammen
Mod nyt land, it’s the Danish way to rock
Vi gror sammen, vi gror sammen
Vi rykker sammen, vi rykker sammen
Mod nyt land, it’s the Danish way to rock

”De bruger sproget på en anden måde. Der er, lige som de tidligere fodboldsange, referencer og ordspil som ”Der hvor saltet gror” der selvfølgelig er en reference til ”salten Østerstrand” fra Der er et yndigt land. Men der er også en sproglig undersøgelse af ordenes betydning. Igennem gentagelsen af nogle klichéer understreges fodboldholdets vej til et fællesskab. Videoens forboldhold fremstår som seriøst, afrettet og målrettet. Fodbold er ikke en leg.”

Til trods for de synger: ”it’s the Danish way to rock”, så er og bliver det mere the way Nephew rocks. Tilrettelæggelsen af den kommende fodboldsang tyder da også på, at man gerne vil have udvisket kunstnerens eget udtryk ved at sætte forskellige kunstnere og producere sammen. Her bliver det altså fodboldsangsgenren, der er målet. 

Musik som erindringsfællesskaber

”Der er et yndigt land. Det står med brede bøge”.

Man kan næsten allerede fornemme stemningen. I forhold til sportslige sangtraditioner, så kan vi ikke komme uden om den danske nationalmelodi, som er den fællessang, der betyder allermest. Den bliver sunget live på stadion af spillere og fans. Den bliver sunget med hele kroppens spænding før en kamp og igen med en hel anden forløsning, når flaget stiger til tops, og medaljen endelig hænger om halsen. Det er ikke en sang, vi skifter ud, derfor har vi sunget den mange gange.

”Grunden til at nationalmelodien er så vigtig er, at den indeholder erindringer om alle mulige tidligere gange, den er blevet sunget. Nationalmelodien er også romancepræget. Det vil sige, den er inderlig i sin stil, og den kræver et indlevende sind fra dem, der skal synge den.”

Charlotte Rørdam mener, at Re-Sepp-Ten også er ved at opnå status af en fællessangstradition, der bærer en erindring i sig.

”Man kan huske, hvornår man sang den sidst, og så genoplever man det, når man synger den. Ikke nødvendigvis på den faktuelle måde, at det var det årstal og det stadion men mere en erindring om, at det har været noget stort, som kroppen husker, når sangen synges igen. Re-Sepp-Ten bærer sådan en slags kollektiv erindring i sig, ligesom nationalsangen.”

En del af den kollektive erindring må også tilskrives EM i 1992, hvor Danmark som bekendt blev Europamestre. Her blev Re-Sepp-Ten igen anvendt som den officielle fodboldsang, da Danmark var kommet med på et afbud på grund af borgerkrigen i Jugoslavien og DBU ikke kunne nå at arrangere en ny udgivelse. Ifølge Charlotte Rørdam hører vi netop Re-Sepp-ten med den her succes og erindring i baghovedet.

Hvorfor så overhovedet lave en ny sang, hvis det alligevel altid ender med at gå tilbage til Re-Sepp-Ten?

”Det er vigtigt, at der kommer nogle nye til, både fordi det er en stærk fællessangstradition, der viser danskernes opbakning til holdet, og fordi sangene igen er lejlighedssange, der er skrevet til det specifikke VM eller EM og for at fejre det. Derudover så ernæres tidligere sange og traditioner også ved, at der kommer nogle nye, fordi de nye giver de gamle nyt liv.”

Desuden bekræfter de nye sange også forestillingen om, at vi danskere er et sangglad folk. Fodboldsangene har i sig selv en inkluderende rolle, fordi de skal ramme alle typer af danskere, og det gør de med temaet om det nationale fællesskab.