På Center For Humanities Computing bruger forskerne kunstig intelligens til at blive klogere på alt fra sprog og historie til litteratur. En tilgang baseret på tal og statistik, som har et stort potentiale for humaniora, ifølge professor og centerleder Kristoffer Nielbo.

Af Mathias Holm Guldberg

”Problemerne hentes fra humaniora, og løsningerne hentes fra datalogi og matematik. Det er sådan, vi arbejder,” fortæller Kristoffer Nielbo, professor i Humanities computing og centerleder for Center For Humanities, om sit center på fjerde sal, hvor computerne er i fuld gang med at bearbejde stakkevis af digitalt data.

Hvis man ikke kendte til centret, kunne man godt undres over, hvad et center, der arbejder med kunstig intelligens, mon foretager sig i Nobelparken blandt humanistiske fag.

Men siden Center For Humanities Computing åbnede i 2019 har det stået bag adskillige forskningsresultater og er gået fra at rumme en håndfuld medarbejdere til i dag at have over 20 ansatte.

”Vi blev etableret som et svar på den øgede indvirkning af digitalisering på humaniora. Siden 2010 har vi set en voldsom vækst i adgangen til digitale data,” fortæller Kristoffer Nielbo og peger på, at fakultetet kan have stor gavn af en mere datadreven tilgang til humanistisk forskning.

For eksempel har forskerne på centret brugt kunstig intelligens til at analysere store mængder data og fundet ud af, hvilke træk der er kendetegnende for bestseller-litteratur, hvordan kinesiske diplomater kommunikerer på Twitter (Nu X, red.), og om anmeldelser af litteratur er kønsligt biased.

Eksplosion i tilgængelige data

For at kunne anvende digitale data arbejder centret med en mere naturvidenskabelig, kvantitativ tilgang end normalt på humaniora. Men selvom metoden er anderledes, kan man sagtens bruge den til humanistisk forskning, mener Kristoffer Nielbo.

”Hvis du ikke kan automatisere analysen af dem (digitale data, red.), så kan du slet ikke bruge den store mængde data, der er. Det kræver en eller anden grad af formalisme, forklarer Kristoffer Nielbo og fortsætter:  

”Eksplosionen i data kommer jo fra digitale bøger, aviser og what not. Masser af de typer data burde være relevant for en humanist. Det handler om kvaliteter ude i verden, og data der afspejler, hvad folk føler og tænker. Den slags data, man typisk ikke har haft det godt med i en naturvidenskabelig kontekst.

En af styrkerne ved kunstig intelligens er den grad af præcision, den er i stand til at forudsige mønstre med på baggrund af digitale data. Også når det handler om så svævende en størrelse som følelser.   

"Vi ved godt, der ikke er et-til-et forhold mellem den repræsentation, vi laver, og så hvad folk faktisk føler og tænker, men vi kan ret ofte være i stand til at forudsige, hvad folk gør. Det mener vi validerer den måde, vi gør tingene på,” siger Kristoffer Nielbo.

At aflæse rigets tilstand

Interessen for Center For Humanities Computings arbejde er voksende, og på centret oplever de, at resultaterne fra deres forskning samles op af både forskere og erhvervsliv.

”Størstedelen af vores forskning foregår i samarbejde med fageksperter fra humaniora eller samfundsvidenskab, som vi går ind og bygger systemer til og laver fælles forskning med. Faktisk også af erhvervslivet, der anvender det til for eksempel at lave ordbøger eller monitorere nyheder,” fortæller centerlederen og kommer med et eksempel:

”Vi har arbejdet virkelig meget med monitorering af nyheder. Alle de nyheder, der bare kører løs på radio og tv, kan man bruge til at sige noget om, hvor landet er på vej hen. Hvis der har været et klimatopmøde, er det så sådan, at vi ser en øget negativ holdning?” forklarer Kristoffer Nielbo.

Afdækningen af tendenser gælder også nyheder og medier i et historisk perspektiv.

”Historisk kigger vi også på medier for at sige noget om, hvordan naturkatastrofer som en tørke eller kulturelle katastrofer som krig påvirker medier. Og hvis vi kigger på billedkunst for eksempel, kan vi sige noget om, hvordan motiver og farvesammensætning forandrer sig, når der er tryk på Danmark, eller sammenhængskraften er ved at falde fra hinanden, fortæller Kristoffer Nielbo og kommer med et eksempel:

”Hvis man kigger på den danske guldalder, er det jo sjovt, at når det går helt ad helvede til for Danmark, jo mere skønmaleri bliver der leveret.”

Altid gået op i tal på humaniora

På trods af Center For Humanities Computings forskningsresultater oplever Kristoffer Nielbo stadig en skepsis fra dele af forskningsmiljøet i forhold til at bruge kvantitative metoder på humaniora.  

Det synes Kristoffer Nielbo er en skam, for faktisk har man altid brugt tal og data til humanistisk forskning, pointerer professoren.  

”Det er ikke nyt, at man begynder at tælle farver og ord. Vi gør det bare på en anden skala nu,” forklarer han og nævner lingvistik, historie, antropologi og især arkæologi som eksempler på humanistiske fag, der har en stærk kvantitativ tradition.

I virkeligheden synes Kristoffer Nielbo, at skellet mellem kvalitativ og kvantitativ forskning er ukorrekt.

”Der kan være data, der er kvalitativ, hvor vi synes, vi ser et mønster og laver en kvalitativ observation. Og så går jeg ind og prøver at kvantificere den. Altså vi skifter hele tiden mellem det kvalitative og kvantitative niveau. Så den der skyttegravskrig mellem det kvalitative og kvantitative, den er forkert,” forklarer professoren og drejer sig på sin stol.

Kristoffer Nielbo tror, modstanden bunder i flere ting.

”Noget af det kan være en generel teknologisk uvilje. Noget af det kan være ideologi; vi skal ikke til at bruge teknologi fra store virksomheder. Noget af det er en faglig mangel, for det er klart, at hvis du ikke er vant til at bruge teknologien, så ser du måske mindre muligheder i det. Dér har vi en stor opgave i at facilitere det for vores forskere,” pointerer han.

Alligevel er Kristoffer Nielbo håbefuld for Center For Humanities Computings fremtid og potentiale.

”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke går til det her for at revolutionere humaniora, men vi mener, der er et enormt vækstpotentiale i humaniora. Der er en masse ting, som humaniora er knalddygtige til at gøre. Vi skal bare kanalisere det over til at løse problemer, som man også lytter til inden for andre fagfelter,” siger han.