Lektor Anne Line Dalsgård har forsket i moderskabet igennem en lang årrække i sin forskerkarriere og med stor geografisk spredning fra en gruppe unge danske mødre i Midtjylland til fattige mødre i Brasilien. Og tilbage til Midtjylland igen.

1. Du har som antropolog undersøgt moderskabet i flere forskellige sammenhænge. Kan du nævne forskellige kulturer, hvor du har gransket moderskabet?
   Jeg har fulgt nyblevne mødre i Ry, Danmark, og så i storbyen Recife i Brasilien. Men man kan faktisk godt tale om mindst to forskellige fødselskulturer i Brasilien, for der er de mere velhavendes kejsersnit på private hospitaler, og så er der de fattige kvinder som oftest føder vaginalt på de offentlige sygehuse. Disse to "kulturer" er imidlertid ikke uforbundne. De fattige kvinder ved godt, at de ikke får samme service som de bedrestillede.
2. På hvilken måde er moderskabet interessant i en antropologisk sammenhæng? 
   Det er en grundlæggende institution i de fleste samfund. Hvordan man opfatter og lever mor-barn forholdet siger noget om, hvordan man opfatter det enkelte individ. Det er som bekendt noget relativt nyt i en dansk sammenhæng, at mødre skal "bonde" med deres barn og i den grad vie deres liv til barnets ve og vel. Tidligere havde man enten for travlt eller man havde folk til at passe børnene.
3. I en dansk sammenhæng har du blandt andet undersøgt kvinder på barsel. Hvad kom der ud af det?
   Jeg skrev bl.a. andet om barselsperioden som et sidespor i en kvindes liv. Et sidespor hun selv måtte finde ud af at bevæge sig væk fra, over i det "normale" hverdagsliv igen.  I dag trækker jeg på indsigterne fra dengang, når jeg diskuterer fælleslæsningsprojektet med Læseforeningen. Og så har jeg jo haft de danske sammenhænge med i baghovedet, når jeg har arbejdet i Brasilien. Som sagt: sammenligning er en grundlæggende analytisk metode i mit fag.
4. Hvad vil du sige kendetegner det moderne moderskab i Danmark?
   Det er vel i højere grad end i 1990erne blevet et projekt. Også et forbrugsprojekt. Men sideløbende med det er der et større fokus på og mod til at tale om de sanselige og følelsesmæssige aspekter af graviditet og fødsel. Som bekendt er der en hel bølge i dansk skønlitteratur og poesi i disse år, som drejer sig om forældreskab på forskellig vis. Flere mænd er også begyndt at tage barsel, hvilket sætter mødrene fri til at se barslen som et tilvalg, ikke et opslugende sidespor i livet.
5. Du er lige nu i gang med en bog om moderkærlighed i Nordøstbrasilien. Er der noget særligt i den brasilianske moderkærlighed - og i så fald adskiller den sig fra den danske? 
   Først og fremmest er der stor fattigdom. Det er sværere at opdrage børn og sværere at give dem, hvad de ønsker sig. Det er vanskeligt for unge mennesker at finde arbejde, og endnu den dag i dag (og måske med fornyet styrke pga Covid19) bliver mange unge mænd involveret i kriminalitet. Man kan sige, at på trods af de svigt, som sker, så støtter den danske stat forældre på en måde, som de mange fattige forældre i Brasilien slet ikke kender til. Moderkærlighed bliver alt andet lige noget andet, når udfordringerne er så store.  Man kan ikke altid være tålmodig og støttende og give sine børn det fornødne, til gengæld må man i Brasiliens fattige byområder være udholdende på en måde, som vi ikke behøver at være det her. Jeg har dyb respekt for de kvinder, jeg kender i Recife.