Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

OS

Anja Kjærgaard er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet og diplomjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere arbejdet som tekstforfatter og redaktør i den finansielle verden og som kommunikations­rådgiver i PR-branchen samt skrevet for diverse magasiner og tillæg.

Når arbejdet ikke kalder, er sport den altoverskyggende fritidsinteresse. Tennis, padel og squash – nå ja, og skiture sydpå selvfølgelig. Det sidste sammen med alle sine drenge.


Gitte Grønning Munk er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere været ekstern lektor og studieadjunkt på Sydasienstudier og derudover fungeret som oplægsholder og konsulent i danske virksomheder, der havde brug for hjælp til samarbejdet og kommunikationen med deres indiske kollegaer.

Når arbejdet ikke kalder, er der fokus på kreativitet - både i smykkeproduktion, salg og markedsføring i Gittes eget smykkefirma.


Jeppe Kiel Revsbech er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han har tidligere arbejdet som avisjournalist og kommunikationsmedarbejder for det offentlige Danmark, ligesom det også er blevet til en rejsebog om hans vestjyske hjemstavn, ’Turen går til Vestjylland’.

Når arbejdet ikke kalder, er musikken det store omdrejningspunkt for Jeppe – både som udøvende musiker og som flittig koncertgænger.


Marianne Ester Back er uddannet cand.mag. og har en tillægsuddannelse i faglig formidling fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere slået sine folder som højskolelærer og som redaktør for HUMmagasinet, hvor hun også stod bag det tværvidenskabelige formidlingshæfte Globalisering – Fortid-Nutid-Fremtid, som blev sendt ud til de danske gymnasier.

Når arbejdet ikke kalder, spiller klaveret og det samme gør lejrbålsguitaren. I weekenden er hun mest at finde på sidelinjen i håndboldhallen, hvor hun hepper på sine tre børn.


Radomir Gluhovic er uddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet. Han har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder på Regionshospitalet Silkeborg og webredaktør på Hospitalsenhed Midt.

Når arbejdet ikke kalder, er han familiefar, og når familien ikke kalder, spiller han musik med venner.