Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tillid på tallerkenen

FOTO: Privatfoto

Kina har været præget af en række fødevareskandaler. Den mest opsigtsvækkende var mælkepulverskandalen i 2008, hvor der blev tilsat melamin i modermælkserstatning, hvilket betød, at titusindvis af børn blev syge og enkelte tilmed døde. Denne og lignende fødevareskandaler har betydet, at tilliden til fødevarer i Kina kan være forsvindende lille. Men det rejser samtidig et stort spørgsmål - hvad gør man i Kina med den usikre fødevaresituation, man står i? Det har lektor i antropologi, Anders Sybrandt Hansen, undersøgt. 

Af Anja Kjærgaard


Da Anders Sybrandt Hansen var færdig med gymnasiet, tog han sammen med en kammerat med den transsibiriske jernbane fra Rusland til Kina. Med sig havde han en parlør, for han ville prøve at lære så meget kinesisk, han kunne undervejs. Det var i år 2000. Det var før iPhone og Google Translate. Der var på det tidspunkt ikke mange kinesere, der var gode til engelsk, men de to unge danske rygsækrejsende blev mødt med stor gæstfrihed. Dog var de ofte nødt til at pege lidt vilkårligt på menukortene, når de skulle spise - uden at vide, hvad der senere ville blive serveret, for de kunne ikke læse de kinesiske skrifttegn. Den senere lektor erindrer, at han derfor spiste en del svineører på sin rejse.

Han mødte også mange spændende mennesker og sider af den kinesiske kultur. Blandt andet mødte han en pige, som præsenterede sig sådan her: "Jeg hedder Feng Yihou, men du kan kalde mig Phoenix Queen of Justice." Det var en ordret oversættelse af hendes navn, og sådanne navne er ret normale i Kina. Det vidste den unge dansker ikke dengang, "men er det ikke fantastisk, at vi lever i en verden, hvor det er en del af virkeligheden," lyder det nu fra Anders Sybrandt Hansen, der i dag sidder i smukke omgivelser på sit kontor på Moesgård. Han er uddannet antropolog med supplering i Kinastudier og ansat som lektor i antropologi på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han taler kinesisk, mestrer skrifttegnene og har tilbragt sammenlagt to år forskellige steder i Kina - senest lidt uden for Beijing, hvor han var på feltarbejde blandt økologiske landmænd i forbindelse med forskningsprojektet "Moral Economies of Food in Contemporary China".

Gennemsigtighed øger ikke tilliden

Om rammen for det forskningsprojekt fortæller Anders Sybrandt Hansen:

"Forskningsprojektet handler om mad, etik og Kina. I Kina kan man ikke nødvendigvis stole på de fødevarer, man køber på markedet. Der mangler grundlæggende set tillid til produkterne og deres oprindelse."

Forskningsprojektet handler om mad, etik og Kina. I Kina kan man ikke nødvendigvis stole på de fødevarer, man køber på markedet. Der mangler grundlæggende set tillid til produkterne og deres oprindelse

- Anders Sybrandt Hansen

Den manglende tillid skyldes, ifølge ham, blandt andet en række fødevareskandaler, der har ramt landet. En af de største var mælkepulverskandalen fra 2008, hvor melamin blev tilsat modermælkserstatning, hvilket fik proteinindholdet til at tage sig kunstigt højt ud, hvormed man kunne opnå en højere pris på markedet. Men da spædbørn ikke kan fordøje melamin, blev mange småbørn indlagt med nyreskader og enkelte døde. Den og lignende store fødevareskandaler afføder naturligt nok bekymring og mistillid blandt kinesiske forbrugere.

"Derfor er der også i dag fra statens side øget fokus på fødevaresikkerhed med hårdere straffe for lovbrud, og der er fra statens side tilstræbt gennemsigtighed gennem registrering af fødevarer i form af blandt andet QR-koder, der kan fortælle forbrugerne, hvor produkterne stammer fra, og hvordan de er produceret. Men til trods for det, så er tillid stadig en mangelvare, for virkeligheden skubber hele tiden til den generelle mistillid," lyder det fra Anders Sybrandt Hansen, der også peger på et af de seneste eksempler fra 2018:

"En journalist fra kinesisk tv begav sig med skjult kamera ind i et supermarked i Beijing og købte her tomater, gulerødder og selleri, som alle havde det statsautoriserede økologimærke. Hun scannede QR-koderne på produkterne og fandt derigennem ud af, at grøntsagerne blev dyrket i en landsby uden for Beijing, men efter at have besøgt stedet, hvor grøntsagerne, ifølge mærkningen, blev produceret, fandt hun ud af, at de pågældende grøntsager slet ikke blev dyrket der. Efterfølgende laboratorie-undersøgelser viste også, at grøntsagerne indeholdt en række ulovlige pesticidrester til trods for økologimærkningen."

Personlig tillid som udgangspunkt

Hvor vi i Danmark har stor tillid til vores fødevarer og også mærkningen af de økologiske produkter, så ser det anderledes ud i Kina.

"Fødevareskandalerne påvirker den sociale tillid negativt. Før de markedsøkonomiske reformer blev de fleste fødevarer produceret og spist lokalt. Siden da er Kina indtrådt i både et nationalt og et internationalt marked, så det, du køber i Beijing, produceres helt andre steder af fremmede mennesker, du aldrig kommer til at møde. Der er altså kommet mange flere led i fødevare-forsyningskæden, flere led mellem producent og forbruger," fortæller Anders Sybrandt Hansen, som også understreger et ændret perspektiv i forhold til profit.

Under Mao var der ikke mange muligheder for at vinde profit på at snyde med fødevarerne, men i dag er der på grund af markedets indtog, mulighed for individuel berigelse for eksempel ved at tilsætte melamin. Men hvad gør man så, når man som forbruger ikke kan have tillid til statens varetagelse af fødevaresikkerheden? En del af svaret på det spørgsmål ligger måske på en gård uden for Beijing, for her er der, ifølge forskerne bag ovennævnte forskningsprojekt, opstået en ny såkaldt moralsk økonomi, hvor man forsøger at genetablere den personlige tillid som udgangspunkt for fødevareudvekslingen.

Tillid uden om staten

I kløften mellem land og by har der udviklet sig en alternativ fødevare-forsyningskæde, hvor "systemisk tillid gennem statens mærkningsordninger", som Anders Sybrandt Hansen benævner det, erstattes af en anden logik om et mere "direkte personligt og gensidigt forpligtende forhold mellem producent og forbruger."

"I forskningsmæssig sammenhæng er det nyt, at jeg i mit studie af tillid og fødevaresikkerhed har haft et antropologisk fokus på producenten, snarere end forbrugerne - i det her tilfælde en økologisk gård. Gården arbejder ud fra personlig tillid, og dens forretningsmodel er derfor stort set uafhængig af staten og statens mærkningsordninger. Den baserer sig på et nærhedsprincip, hvor producenterne har deres integritet bundet op på, at det er i orden, det de sælger."

I forskningsmæssig sammenhæng er det nyt, at jeg i mit studie af tillid og fødevaresikkerhed har haft et antropologisk fokus på producenten, snarere end forbrugerne

- Anders Sybrandt Hansen

Tanken er, at man skaber en relation, som ikke alene handler om køb og salg, men at man som forbruger også oplever, at man er en del af et fællesskab omkring produktionen. Det er en model, der indbefatter en medlemsordning, hvor forbrugerne bidrager med indskud til driften, som de senere kan købe fødevarer for. Gården bringer varer til døren til deres medlemmer, og medlemmerne følger blandt andet gården på WeChat, hvor gården også kan fremvise, at deres afgrøder er sunde og sikre. Gården er samtidig en del af op mod 1000 gårde i Kina, der har organiseret sig i et såkaldt CSA-netværk (Community Supported Agriculture), hvor de er ved at skabe et nyt certificeringssystem, hvor bønder fra andre CSA-gårde certificerer fødevarerne uden om staten. Det etablerer et nyt mellemniveau af organisatorisk tillid, mellem det rent personlige og den abstrakte systemiske tillid.

Med det bliver også tydeligt, at ansvarlighed tager sig forskelligt ud, fordi man i Kina ofte føler større ansvar for det lokale end det fremmede.

"Den seneste undersøgelse af kinesernes tillid, viser, at kun 5,6 % af kineserne svarer, at de har tillid til fremmede mennesker. Så det nære, det man føler sig beslægtet med, er man anderledes forpligtet på," forklarer Anders Sybrandt Hansen.

Det er en indsigt, der, ifølge ham, også har stor betydning for hvad, der lægges på de kinesiske tallerkener nu og fremover.

Fakta

Hvordan skaffer kineserne madvarer, de har tillid til? Det er et af de centrale spørgsmål, der stilles i et forskningsprojekt støttet af Det Frie Forskningsråd: "Moral Economies of Food in Contemporary China." Projektet er et forskningssamarbejde mellem Mikkel Bunkenborg og Ingrid Fihl fra Kinastudier på Københavns Universitet samt Anders Sybrandt Hansen og Meina Jia Sandal på Aarhus Universitet. I projektet undersøges forholdet mellem fødevarer, marked og etik i Kina. De seneste resultater blev udgivet i november 2020 i et tematisk særnummer af det videnskabelige tidsskrift, Journal of Current Chinese Affairs. Vil du vide mere om Kina, Fødevarer og Tillid, så læs om Meina Jia Sandals ph.d.-projekt her, som Anders Sybrandt Hansen er vejleder på.

 


Yderligere information

Anders Sybrandt Hansen, lektor

Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi

Mail: etnoash@cas.au.dk

Mobil: +45 6066 2175